BOXSCORE

Bakken Bears* - Belgacom Liège 55 - 67 (11-19, 24-33, 37-52)

Tilskuere: 865
Kampens Bear: Chris Christoffersen
Chris Christoffersen 21, Ivan Miskovic 12, Martin Thuesen 7, Andreas Jakobsen 6, Morten Sahlertz 5, Jamar Nutter 2, Søren Krath 2, Asger Nielsen 0, Jens Jensen 0, Karron Clarke 0, Mads Nyboe 0, Jonas Buur 0rnrnPoint Liège Jerald Fields 18, Justin Cage 16, Will Thomas 11, Chris Hill 9, Eric Poole 7, Larry Owens 4, Jamar Wilson 2rnrnRebounds Chris Christoffersen 11, Ivan Miskovic 9rnrnAssists Andreas Jakobsen 6, Jamar Nutter 1, Martin Thuesen 1, Karron Clarke 1rnrnSteals Martin Thuesen 2rnrnBlocks Chris Christoffersen 2, Karron Clarke 1rnrnKommentarer Trods en i det store hele godkendt indsats, måtte Bakken Bears indkassere et nederlag i den første kamp i første runde af FIBA. Det amerikanske hold under belgisk flag, Belgacom Liège, var for stor en mundfuld. Bears-forsvaret gjorde det godt, men det samme gjorde Liège-defensiven, der lod Bakken arbejde hårdt for hvert eneste point. Chris Christoffersen spillede en meget stor kamp og blev noteret for en double-double med 21 point og 11 rebounds.rnrnBears lagde ud i en atypisk forsvarsformation, og det voldte indledningsvis de belgiske storfavoritter problemer. Det udnyttede Bears til at bringe sig foran 6-3 på seks point af Christoffersen, inden Jerald Fields med seks på point i træk gjorde det til 6-9. Morten Sahlertz gjorde det med tre minutter igen af første periode til 9-9 med en treer, men på en stærk slutspurt af Liège med blandt andet treere fra Justin Cage og Chris Hill blev det 11-19 efter ti minutter. rnrnSom nævnt var det især de to holds forsvar, der imponerede, og det var særligt tydeligt i de første fem minutter af anden periode. Blot syv point blev der scoret, fordelt med fire til Bears og tre til Liège, hvilket gav 15-22 efter et kvarters spil. Måske kunne belgiernes manglende effektivitet forklares med, at de i denne periode rent faktisk havde en belgier, Olivier Troisfontaines, på banen i knap fire minutter. Straks han var pillet ud, slog Field til med en treer og fik sat med den sat lidt mere gang i sit holds offensiv. Liege nåede en føring på 13 point ved 20-33, men med fire point i det sidste minut fik Ivan Miskovic, der midt i perioden havde scoret efter et lækkert spin move, reduceret til 24-33.rnrnBelgierne åbnede anden halvleg bedst, og en stærk spillende Will Thomas kunne efter knap fire minutters spil gøre det til 27-43 med sit ottende point i perioden. Herefter fik Bears-forsvaret for alvor fat, og to gange lykkedes det at forhindre gæsterne i at få afsluttet inden for de 24 sekunder. Offensivt imponerede Chris Christoffersen med både power og overraskende moves, og den store bornholmer fik sat ni point på tavlen i perioden, som Liège vandt med 19-13, hvilket betød 37-52 før de sidste ti minutter.rnrnSom i tredje periode åbnede gæsterne bedst og bragte sig efter knap fire minutter af fjerde periode foran med 22 point – 39-61. Det var dog mere, end hjemmeholdet ville acceptere, og på flot spil fik Bears halet stødt ind på belgierne. Via 43-63 blev det på et 8-0 run, afsluttet med en treer af Martin Thuesen, 51-63 med to minutter igen. Bears nåede at mindske afstanden til ti point – 55-65 – med et minut igen, inden den stærke Justin Cage, der tidligere har været på kontrakt hos Chicago Bulls, lukkede til 55-67. En ganske god afslutning af Bears, der vandt fjerde periode med 18-15.rnrnAlt i alt en ganske fornuftig indsats af Bears, der var oppe imod en gruppe meget dygtige amerikanere. Specielt Jerald Fields, Justin Cage og Will Thomas var iøjnefaldende, mens Chris Christoffersen, Andreas Jakobsen, Ivan Miskovic og Martin Thuesen var bedst for Bears.rnrnDer er returopgør i Liège tirsdag den 21. oktober. Det kræver nok en pæn portion optimisme at tro på, at Bears vinder samlet.rn