Bakken Bears - SISU

16-04-05 - 15:00
Vejlby-Risskov Hallen

Så gælder det! Otte måneders hård træning skal omsættes til metal - og helst af guld. Første skridt kan tages lørdag når SISU kommer til byen for at være modstander i den første finalekamp. Som i kampene mod Svendborg har bjørnene en væsentlig fysisk fordel mod de noget lavere københavnere. SISU er anført af højtflyvende Marvin Black samt rutinerede Jens Laulund. Alle bjørne er klar til kamp, så det ventes at Geof Kotila hiver de samme 12 spillere op af hatten som til kampene mod Svendborg. Vel mødt til første finalekamp!

Vidste du
• SISU uden tvivl er det hold Skovbakken har mødt flest gange? Med 92 opgør, er disse opgør noget foran kampene mod Stevnsgade (81 kampe), Horsens IC (67), Viby (56) og Falcon (50)
• Bakken Bears og SISU tidligere har mødt hinanden i DM-finalerne? I 1998/99 blev det til hele syv finalekampe inden Bakken Bears kunne trække sig sejrrigt tilbage). Bakken Bears tabte den første kamp, vandt de tre næste, tabte så to, inden den syvende kamp blev vundet 50-44 foran en helt proppet Vejlby-Risskovhal
• senere samme kalenderår (18. december 1999) vandt Bakken Bears over SISU i pokalfinalen (62-56)?
• også i semifinalerne om DM i 1999/2000 (77-76 og 70-69), pokalsemifinalerne 2000 (82-66 og 60-58) samt i semifinalerne 2003/04 (94-67 og 93-83) slog bjørnene SISU ud?
• sidst SISU har slået Bakken Bears ud af en turnering var den 21. oktober 1997, da københavnerne vandt 85-76 i Kildeskovshallen i pokalturneringens 1/8-finale?
• SISU råder over en enkelt tidligere Bakken Bears-spiller, nemlig Jens Laulund, der i perioden 1995 - 2000 spillede 156 kampe i Bakken-kostumet? Det placerer Lau på en 16.-plads over de spillere, der har spillet blev kampe for Bakken. Bakken Bears råder ikke over tidligere SISU-spillere
• Bakken Bears og SISU har mødt hinanden to gange i denne sæson? Det er blevet til to århusianske sejre (91-82 i Gentofte - men her var SISU uden amerikanske spillere - og 79-71 i Århus)
• Jens Jensen som tidligere nævnt blot mangler en enkelt 3er i at runde 200 Skovbakken-3ere? Derudover mangler han blot to straffekastforsøg i at runde 500 straffekast for Skovbakken
• Marvin Black er nr. 4 på topscorerligaen i ligaen med 23,2 points pr. kamp? Jeff Schiffner er den anden finalist i top 10 med 19,9 points pr. kamp (på 9.-pladsen)

FAKTABOKS
Bakken Bears mod SISU:
92 kampe
40 sejre
52 nederlag
score: 6653-7327 (-674)
SISUs hjemmeside

Bakken Bears mod SISU i Århus N.:
45 kampe
19 sejre
26 nederlag
score: 3282-3530 (-248)
Seneste ti kampe
(Bakken Bears nævnt først):
20-04-02 SISU U 105 82 23 W
13-10-02 SISU U 98 91 7 W
12-01-03 SISU H 94 79 15 W
19-10-03 SISU U 83 82 1 W
13-11-03 SISU U 96 68 28 W
24-01-04 SISU H 89 94 -5 L
27-03-04 SISU H 94 67 27 W
30-03-04 SISU U 93 83 10 W
21-11-04 SISU U 91 82 9 W
26-02-05 SISU H 79 71 8 W

Kampsponsor