Aktiviteter

OM CAMPEN
Det sagde de om 2003-campen

Vores udsendte medarbejder har spurgt forskellige deltagere, hvorfor det er fedt at være med på Pro Summer Camp. Her er et udpluk:

Trænerne er så sjove og man spiller sammen med pigerne.
-Martin, 12 år

Det er fedt at spille basketball hele dagen. Så er der både konkurrencer, kampe og alt muligt.
-Peter, 15 år

Når vejret er dårligt er det jo fedt at kunne komme i hallen....man får i hvert fald lært meget på sådan en uge, både basketball ting og andre spillere.
-Maria, 14 år


Jeg synes det er sjovt. Mange nye ansigter og alle med basketball som fælles interesse. Det er en god oplevelse og så er der også mulighed for at lære en masse. En uges camp svarer til cirka 3 måneders træning...
-Jens, 27 år

SPILLERBERETNING OM CAMP 2001
AF SINE M. VINTHER
Ca. 50 timers hård, men fed træning er slut for i år. Det jeg taler om er selvfølgelig Bakken Bears Pro Summer Camp 2001, som blev en succes uden lige med rekord antal spillere og trænere. De 125 ”ball’ere” blev delt op i to aldersgrupper, før eller efter 1988. I grupperne var de 19 trænere også var delt op i, dog ikke efter alder. De små blev kaldt for ’NCAA’ og de store ’NBA’. Her kommer en spiller beretning fra ’NBA’.


Mandag morgen, den 23. juli, mødte over hundrede unge, veloplagte basketball spillere op på Skovbakken, i alderen 21 og ned efter. For en, der ofte løber rundt oppe i hallerne, var der mange kendte ansigter og selvfølgelig også virkelig mange der ikke var. Da alle havde fået deres camp T-shirt, begyndte NBA på deres første opvarmning af head coachen Jens Jensen, Mads Sigersted var head coach for NCAA. Jeg kan ikke sige så meget om Mads, da jeg ikke blev trænet af ham, men Jens er virkelig en sej coach, bare opvarmningen blev man klogere af. Han var uden tvivl den rigtige at sætte det sted. Ikke nok med at han så let som ingenting kan lære fra sig, er han også genial til at styre en folk hormon-prægede unger. De andre trænere skal selvfølgelig også roses for deres flotte indsats. Det var en god blanding trænere, der var blevet samlet, alle med hver deres specialitet.

Efter hver opvarmning gik vi over til stationstræning, så man blev trænet af alle trænere, og ikke bare den ene man havde fået fra starten, da der blev delt hold. Der blev øvet meget, bl.a. finter, screeninger, skud og forward/center - moves, plus noget styrketræning. Noget, der også blev sat meget fokus på, var at forebygge skader, Bakken Bears’ fysioterapeut Jens Knudsen kom endda og holdt camp talk.

Efter den daglige stations træning var der enten 3 mod 3 – turnering eller holdtræning, og helt ekstraordinært fik vi onsdag træning af idrætsdaghøjskolen, hvis træning handlede om nye, ikke før prøvede, former for håndbold, fodbold, volleyball og rundbold (ikke basket), det var meget originalt og spændende. Hver aften var der 5 mod 5 turnering med de hold, som var blevet lavet den første dag.
Skovbakken havde fået lavet en vildt lærerig træning, som alligevel tog hensyn til alles forskellige niveauer.

En fed camp som gjorde ens benmuskler helt smadrede, selvfølgelig pga. den hårde træning, men også fordi den blev holdt midt i sommerferien, hvor de fleste lige har haft en pause fra basket. Men helt personligt så er det sikkert, at jeg vil deltage næste år, jeg har fået virkelig meget ud af det.

Det er pengene værd!!!

Never, never, never quit!

CAMP GODT OVERSTÅET

125 DELTAGERE SATTE NY REKORD
Så blev årets Pro Summer Camp afviklet. 125 deltagere - ny rekord - og 19 trænere - også ny rekord. Vi vil godt sige tak til deltagerne og trænerne for en uforglemmelig camp.

På sidstedagen blev forskellige hold og spillere hædret efter gode præstationer. Her skal specielt nævnes Dreyer og Jonas (hhv. NBA-camp og NCAA-camp), der blev campens MVPs, mens Ina blev "Årets Camper".

Afslutningens største bifald gik dog til Nikolai, der blev kåret som den mest uheldige camper. Nikolai fra Hinnerup var så uheldig at få et baseball bat i ansigtet under onsdagens udendørs aktivitet - en tur på skadestuen viste en hjernerystelse, men torsdag morgen var Nikolai tilbage på campen - klar til at arbejde videre så godt han kunne...

Der skal lige lyde en tak til madholdet ved Jørgen & Susanne Krogh, en stor tak til Preben Buchwald for at have hjulpet alle dage samt en stor tak til alle trænerne!

Vi ses til camp 2002 - 22.-26. juli.