BAKKEN BEARS I HISTORISKE KAMPE
Bakken Bears’ næste to kampe er historiske milepæle for klubben.
Onsdag den 25. oktober kl. 19.00 spiller Bakken Bears 1/16-finale i pokalturneringen hjemme i NRGi Park Store Hal mod Horsens IC. Det er Bakkens kamp nr. 1000, siden Skovbakken Basketball blev stiftet i 1962.
I de foreløbige 998 kampe (kamp nr. 999 spilles på søndag, se nedenfor) er det blevet til 631 sejre og 367 nederlag. Scoren er 82.736-75.484 i Bakkens favør.
Udover at være Bakkens kamp nr. 1000, er kampen revanche for forårets DM-finalerne, hvori Horsens IC som bekendt trak det længste strå.
Det hold, Bakken har mødt flest gange, er SISU. Og netop SISU er modstanderen, når Bakken Bears spiller hjemmekamp i Basketligaen på søndag den 22. oktober kl. 13.00. Det er indbyrdes møde nr. 100 mellem de to hold. SISU har vundet 54 af de foreløbige 99 kampe og er dermed et af bare otte danske hold, som har en positiv rekordliste mod Bakken. I de 99 kampe har Bakken lavet 7292 point, mens SISU er noteret for 7897 point.
SISU er i øvrigt det hold, der har vundet flest DM-titler, nemlig 11 stk. Bakken har vundet næstflest, 6 stk. (lige som Efterslægten og BMS). Den seneste DM-titel vandt holdet i 1985. Siden da har holdet tabt fire DM-finaler, heraf to gange mod Bakken Bears (senest i 2005).