REKORDSEJR MOD HORSENS IC
Bakken Bears' sejr på 95-69 over Horsens IC i 1/16-finalen i pokaltureringen var ikke bare en fantastisk revanche for nederlaget i forårets DM-finaler. Sejren på 26 point var også en tangering af den hidtil største Bakken-sejr over ærkerivalerne. Tilbage i januar 1995 vandt Bakken med 93-67 over Horsens IC på udebane med den nuværende head coach Mads Sigersted i en dominernde rolle.
En dominerende rolle havde playmaker Andreas Jakobsen i "rekordtangeringssejren" onsdag aften. Han scorede 27 point, heraf tre treere og scorede på 7 af ti to pointsforsøg. Fra straffekastlinjen var han stensikker og scorede på alle sine fire forsøg. Derudover blev han noteret for syv assists og to steals.
Også Jonas Buur havde en stor aften. Hans 15 point kom i hus via en skudstatistik på 100 % - syv scoringer på syv forsøg. Dem krydrede han med blandt andet syv rebounds og 2 blocks.
Kampen var nr. 1000 i Bakkens historie. Med sejren er rekordlisten for de 1000 kampe på 633 og 367 nederlag. Scoren er på 82.950 - 75.628 i Bakkens favør.