CUFFEE I ITALIENSK BASKETBALL
Michael Cuffee, der var topscorer for Bakken Bears i sæsonen 2005/06, spiller i den kommende sæson for Fileni Jesi i den næstbedste række i Italien.
Cuffee har siden tiden i Bakken Bears spillet for Lappeenranta NMKY i Finland, Oklahoma Storm i USBL i USA og for NBA D-League-holdene Utah Flash og Bakersfield Jam. Hos sidstnævnte scorede han 11,3 point og tog 6,1 rebounds pr. kamp i den forgangne sæson.
Senest har han været med hos San Antonio Spurs i NBA Summer League, men Cuffee vender nu tilbage til europæisk basketball, hvor forholdene oftest er bedre end i de amerikanske minor leagues.