Kampe

BAKKEN BEARS - TEAM FOG NÆSTVED 103-109 EFT. OVERTIME (25-27, 44-48, 64-69, 88-88)
Point

Darryl Proctor 28, Andreas Jakobsen 26, Chris Christoffersen 12, Peder Linnet 11, Andreas Jørgensen 9, Jens Jensen 7, Morten Sahlertz 4, Mads Bloch 4, Martin Thuesen 2, Mads Nyboe 0, Gudni Valentinusson 0, Søren Krath 0

Point
Næstved

Peter Johansen 31, Mickey Dennis 25, Alanas Dzeranovas 13, Lars Høirup 9, Martin Høirup 9, Julian McFarlane 8, Stephen Johnson 5, Peter Christensen 5, Niels Koch Andreasen 2, Mikael Hansen 2, Henrik Petersen 0, Anders Fugl 0

Rebounds

Chris Christoffersen 13, Darryl Proctor 8, Mads Bloch 8, Andreas Jørgensen 4

Assists

Andreas Jakobsen 4, Darryl Proctor 4, Martin Thuesen 3, Morten Sahlertz 2

Steals

Andreas Jakobsen 2, Darryl Proctor 2, Chris Christoffersen 2

Blocks

Chris Christoffersen 3, Mads Bloch 2, Morten Sahlertz 1, Andreas Jørgensen 1

Dagens
Bears-MVP

Stemmer endnu ikke optalt 

Tilskuere

522 i NRGi Arena

Kommentarer

Næstved er Canal Digital Ligaens bedste skydende hold fra trepointsafstand, og evnerne fra distancen var søndag stærkt medvirkende til at sikre sydsjællænderne en udesejr på 109-103 over Bakken Bears. Hjemmeholdet formåede ikke i tilstrækkelig grad at dæmme op for Næstved skytter, og gæsterne kunne sende hele 12 af 21 – svarende til 57,1 % – sende i kurven.
 
Det var dog i ligeså høj grad sikkerhed fra straffekastlinjen, der sikrede Næstved sejren. Kampen måtte i overtime for at finde en afgørelse, og gæsterne scorede på 12 straffekast i de fem minutters forlængelse, der endte med 21-15 til Næstved.
 
Bears åbnede ellers kampen bedst og kom foran med 15-9, mens så tog Peter Johansen fat. Med 11 point – ni af dem på tre treere – på små to minutter vendte han kampen og gav sit hold et overtag, som gæsterne holdt fast i stort set kampen ud. Johansen var i det hele taget kampens bedste spiller. 31 point, heraf 15 i første quarter, og 10 rebounds stod landsholdsspilleren for.
 
Også Mickey Dennis spillede en stor kamp. 25 point, hele 11 af dem i overtime, og syv assists stod amerikaneren for. Dennis scorede som Johansen tre treere, og det samme præsterede Alanas Dzeranovas.
 
Som nævnt havde Næstved overtaget i det meste af kampen, og med fire et halvt minut igen dunkede Johansen sit hold foran med 82-72. Men Bears kom stærkt igen. På blandt andet syv point af Andreas Jakobsen og fem af Andreas Jørgensen fik hjemmeholdet kæmpet sig tilbage, og med syv sekunder igen fremtvang Mads Bloch overtime, da han sendte bolden i kurven efter at have taget rebounden fra et lettere desperat udligningsforsøg.
 
Bloch gjorde det i det hele taget stærkt i reboundspillet. Otte stk. blev det til på 20 minutters spilletid. Otte rebounds havde også Darryl Proctor, der med 28 point blev sit holds topscorer. Jakobsen scorede 26 point, mens Chris Christoffersen blev noteret for en double-double med 12 point og 13 rebounds.
 
Nederlaget betyder, at Bears nu deler fjerdeplads i ligaen med Hørsholm, mens Næstved med sejren rykker op på en delt andenplads med SISU CPH.