| Point
|
Torre Johnson 23, Mads Nyboe 15, Peder Linnet 14, Mads Bloch 12, Jakob Wang 10, Darryl Proctor 10, Gudni Valentinusson 10, Morten Sahlertz 9, Andreas Jakobsen 6, Martin Thuesen 5, Jens Jensen 1 |
|
Point
Aabyhøj |
Bobby Guyton 16, Edward Morris 13, Ronny Laier 12, Simon Rønlev 9, Rasmus Søby 7, Rasmus Nørgaard 7, Teodor Lien-Iversen 3, Mathias Drægert 2, Tim Donbæk 0, Alan Madsen 0 |
|
Kommentarer |
Spænding om udfaldet var der aldrig, da Bakken Bears søndag tog imod Aabyhøj til sæsonens andet århusianske lokalopgør og vandt med hele 115-69. Til gengæld kunne de 921 tilskuere glæde sig over, at Bears-holdet blev ved med at klø på, selv om kampen blev afgjort tidligt.
Allerede efter halvandet minut spil var hjemmeholdet foran med 9-0, og midt i første quarter viste tavlen 20-4. 20-årige Morten Sahlertz lagde for med kampens fem første point, og 19-årige Mads Bloch var også mand for fem point i de første ti minutter.
De blev dog overgået af 200-kampsjubilaren Mads Nyboe, der scorede seks point i første quarter. Nyboe spillede i det hele taget en stor kamp. Tre treere og i alt 15 point satte han på tavlen, og samtidig var han god for seks rebounds.
Seks rebounds tog også Torre Johnson, der med 23 point blev kampens topscorer. Amerikaneren, der også havde fire steals, ramte 10 af 14 forsøg (71,4 %) fra gulvet og var i det hele taget meget dominerende i de 22 minutter, han fik på banen. Blandt andet gav han publikum lejlighed til at juble over et par spektakulære dunks.
I ugen op til kampen var Aabyhøj-truppen blevet ramt af en slem omgang influenza, der blandt andet betød, at holdets kamp mod Aalborg onsdag aften måtte udsættes. Det var tydeligt at se, at Aabyhøj-holdet endnu ikke er tilbage på 100 procent. Op til kampen var Alan Madsen meldt ude, men anføreren var alligevel med. Han var dog en skygge af sig selv. Det hører i hvert fald til sjældenhederne, at Madsen slet ikke kommer på tavlen.
På tavlen var til gengæld alle 11 Bears-spillere (holdet måtte foruden skadede Søren Krath undvære de sygdomsramte Andreas Jørgensen og Chris Christoffersen). Foruden Johnson og Nyboe scorede fem spillere tocifret. Peder Linnet satte fire treere og nåede i alt op på 14 point. Bloch stod for 12 point og Gudni Valentinusson for ti, og begge derudover otte rebounds. Endelig scorede både Jakob Wang og Darryl Proctor ti point.
Hos Aabyhøj stod Bobby Guyton for 16 pint, mens Ed Morris scorede 13 og Ronny Laier 12. |