Kampe

BAKKEN BEARS - HØRSHOLM 79ERS
Søndag den 15. november kl. 15:00
NRGi Arena

Søndag står Bakken Bears for tredje gang i denne sæson over for Hørsholm 79ers. Begge de to første opgør blev spillet i Hørsholm, og begge gav Bears-sejr. I starten af oktober blev det 80-70 efter en meget flot første halvleg af Bears, og en måned senere vandt Bears pokalkvartfinalen med 79-65.
 
Oven på sejrene over Svendborg og Aabyhøj har Bakken Bears muligheden for at 'udligne' til 3-3 i hjemmebanestatikken. Ud over de to hjemmesejre har Bears tre friske sejre på udebane i bagagen, heriblandt pokalsejren over Hørsholm.
 
Også gæsterne kommer til kampen med et godt udgangspunkt. Onsdag slog 79ers på hjemmebane Svendborg Rabbits med 76-62. Dermed blev nordsjællænderne det andet hold i denne sæson, der besejrede kaninerne fra Sydfyn.
 
Bears-79ers er (statistisk set) kampen mellem Canal Digital Ligaens bedste angreb og bedste forsvar. Bakken har i 11 kampe scoret 1008 point, svarende til 91,6 pr. kamp, og er dermed ligaens mest scorende hold. Hørsholm er – traditionen tro – meget stærke i forsvarsspillet og har med 71,1 indkasserede point pr. kamp den mest effektive defensiv.


I øvrigt

  • Bakken Bears har ikke tabt til Hørsholm siden december 1999 og har kun det ene nederlag mod holdet fra Nordsjælland siden marts 1997 - i 42 kampe.
  • I torsdagens kamp i Horsens tangerede Morten Sahlertz sit season high med 17 point. Sidst han scorede 17 point var i sæsonens første kamp - pokalkampen mod 3. divisionsholdet BBK 70 fra Brønderslev. Sidst Sahlertz scorede mindst 17 point i en ligakamp var i november 2008, da det blev til 22 point mod Randers Cimbria.
  • Hørsholm er den klub, Bakken har spillet fjerdeflest kampe imod. Kun SISU (108 kampe), Horsens IC (88) og Stevnsgade (81) har Bakken mødt flere gange end Hørsholm (66).
  • Martin Thuesen rundede mod HIC 223 kampe, og er dermed hoppet op på 9.-pladsen over Bears-spillere med flest kampe i historien - forbi Ole Dreyer, mens Andreas Jakobsen med sin kamp nr. 147 i Horsens er kommet i top 20 - en kamp foran Sune Henriksen.
  • Indbyrdes opgør (i alt): 66 kampe - 48 sejre - 18 nederlag. Sejrspct: 72,7. Score: 5736-5033 (+703)
  • Indbyrdes opgør (hjemme): 30 kampe - 24 sejre - 6 nederlag. Sejrspct: 80,0. Score: 2698-2289 (+409)
  • Aktuel serie: 30 sejre i træk
  • Største Bakken Bears-sejr i indbyrdes opgør: 112-48 (27. oktober 2002, hjemme)
  • Største Bakken Bears-nederlag i indbyrdes opgør: 94-140 (9. januar 1993, ude)
  • Besøg 79ers' hjemmeside