KOM MED PÅ HOLDET
Århus Elites netværksgrupper er en bragende succes og er blevet en investering med et klart positivt afkast for de godt 200 medlemmer. I 2008 genererede netværket handel for hele 24 millioner kroner, og med over 50 virksomheder på venteliste etableres nu endnu en netværksgruppe - den sjette af slagsen.
Århus Elites netværksgrupper blev etableret i foråret 2007 med det klare formål at skabe samhandel og mersalg mellem sponsorer i Århus Elite. I 2008 blev der registreret en samhandel på knap 24 millioner kroner, hvilket var næsten en tredobling i forhold til 2007.
Århus Elites Netværk består i dag af fem branche-eksklusive netværksgrupper i Århus og en netværksgruppe i København. Der er mere end 200 aktive medlemmer i netværket, og over 50 virksomheder står på venteliste. Derfor starter Århus Elite nu den sjette netværksgruppe op i Århus.
Den nye netværksgruppe nr. 6 vil fungere som de øvrige netværksgrupper, men dog kun med en mødefrekvens hver måned og ikke hver 14. dag, som de øvrige grupper. Der vil heller ikke være brancheeksklusivitet i gruppe nr. 6.
Få nærmere information om den nye netværksgruppe på et informationsmøde:
TID: Torsdag den 26. november 2009 kl. 07.30 - 09.30
STED: NRGi Park, TDC Lounge, Stadion Alle 70, 8000 Århus C
Tilmelding skal til netværkskoordinator Bent Wachmann på mail netvaerk@aarhus-elite.dk senest onsdag d. 25. november kl. 12.00.
Fakta om Århus Elite Netværksgruppe nr. 6:
* Netværksmøde hver måned
* Max 45 virksomheder/sponsorer pr. gruppe
* Præsentationsrunde - 1 min pr. deltager
* Virksomhedspræsentation - 10 min pr. deltager, 1 virksomhed pr. møde
* Virksomhedsbesøg
* Gæsteforedrag, faglige indlæg
* 3-4 årlige netværkstræf på tværs af grupperne
* 2-3 årlige handelsmøder, med 6 møder á 15 min med udvalgte sponsorer
* Referenceudveksling
* Sparring
Kontingent: Kr. 3.000,- pr. år.
Hvem kan deltage?
Adgangen til netværksgrupperne er forbeholdt sponsorer hos Århus Elite A/S.