Bears mødte et virkeligt klassehold, da holdet spillede sin første kamp på turen til Kina. Beijing Aoshen var størst og bedst og selvom Bears-spillerne leverede en fornuftig indsats, blev det til kinesisk sejr på 122-95 i kampen, der blev spillet efter NBAs tidsregler (4x12 minutter).
Kineserne, der havde den tilbagevendte NBA-spiller og OL-stjerne Sun Yue med for første gang, startede godt, men alligevel kom Bears foran 19-16 og bjørnene var med indtil 23-23, hvor et kinesisk 11-1 run afsluttede første periode.
I anden periode var Bears igen fint med, men kineserne trak alligevel fra. Jin Xin var kampens kinesiske oplevelse - 205 cm og alligevel meget sikker på 3-pointskuddene. Han scorede sine 30 point på bare 17 skud. Og Sun Yue spillede en god kamp og scorede 24 point (9 for 16).
For Bears var Torre Johnson den helt store oplevelse. 44 point blev det til - bl.a. fire dunk - og han fordelte scoringen jævnt gennem hele kampen. Darryl Proctor spillede godt i slutningen af kampen og supplerede med 22 point. Det var især Proctors fortjeneste at Bears fik sluttet anden halvleg for af og fik holdt nederlaget under 30 point.
2.500 tilskuere overværede kampen, der blev vist direkte på landsdækkende tv.
11 af de 13 Bears-spillere kom på scoringslisten og alle spillede mindst ni minutter, men det må også konstateres at nogle af de bedste spillere i Asien er stærkeste end de forsvarende danske mestre. Især udnyttede kineserne når Bears smed bolden væk. 16 gange scorede de på de 17 fastbreak de fik.
Efter kampen var der pressekonference, hvor ca. 35 journalister og fotografer fik svar på de spørgsmål, og en politieskorte på samme antal personer sørgede for at Bears-spillerne kom sikkert ud i bussen - men dog fik skrevet autografer til fans.
Søndag spilles der revanchekamp - kampen starter kl. 15 (8 dansk tid).
Point Bears: Torre Johnson 44 (+9 rebounds), Darryl Proctor 22 (+8 rebounds), Chris Christoffersen 8 (+11 rebounds + 3 blocks), Andreas Jørgensen 5. Andreas Jakobsen 4 (+6 assists), Jens Jensen 4 (+5 assists), Mads Bloch 3 (+6 rebounds), Morten Sahlertz 2, Søren Krath 2, Martin Thuesen 1 , Mads Nyboe 0, Gudni Valentinusson 0
Point Beijing Aoshen: Jin Xin 30, Sun Yue 24 (+5 assists, 3 steals, 4 blocks), Sheldon Pace 18 (+6 blocks), Curtis Haywood 16 (11 rebounds, 4 assists, 4 steals)
Live update
122-95 (48 min) - Torre 44p, Darryl 22p
104-79 (41 min) - Torre 40
92-67 (36 min) - Torre 32p, Darryl 12p, Chris 8p. Jin Xin 21p, Sun Yue 18p
76-55 (30 min) - Torre 27 p
60-43 (24 min/pause) - Torre 19p, Chris 8p & 9r, Darryl 6p
58-41 (23 min)
46-36 (18 min) - Torre 17 p. Bedste spiller på banen, NBA-erfaring eller ej...
34-24 (12 min)
23-23 (10 min)
16-19 (8 min) - Torre 9 point, A. Jørgensen netop scoret en 3er
13-11 (6 min)
11-6 (3 min)
Så er vi klar til start. Bears starter med Morten Sahertz, Martin Thuesen, Chris Christoffersen, Darryl Proctor og Torre Johnson. Der er tæt på udsolgt på trods af, at kampen sendes direkte i kinesisk tv. Sun Yue hyldes ved hver scoring - også i opvarmningen... Der spilles 4*12 minutter.