Midt i august fik Bears-kontoret en mail fra en spilleragent, hvis tilbud om spiller ellers havde fået et venligt men bestemt afslag: "Har jeres hold i øvrigt mulighed for og lyst til at tage til Kina og spille et par kampe? Alt er betalt."
Selvom tankerne nok mest gik i retning af "yeah right", var svaret et høfligt: "Jo, da, det vil vi gerne." Lidt mailudveksling gav en konkret dato, og et par kampdatoer, men alligevel varede det længe, inden sagens danske hovedpersoner, Bears-truppen, fik konkret information. For det var næsten for godt til at være sandt - at en tur til Kina med alt betalt kunne være mulig. Derfor var vi også afventende med at søge visum - vi ville gerne se nogle billetter først. Ca. tre uger inden afgang kom udkast til billetter og et tjek med Århus Rejsebureau gav en tommelfinger op - der var substans i invitationen.
Så skulle det gå stærkt - fat i visumansøgningspapirer, pas, pasfotos, Dr. Nielsens vaccinationer, informationer om området, spilletøj fra Spalding og Falsig Furniture, Hoptimister som gaver til kineserne og informationer om Århus fra kommunen.
Beijing Aoshen (Olympians), der stod bag invitationen, er en traditionsrig kinesisk basketballklub, der i mange år spillede i den bedste række med fokus på udviklingen af egne spillere. Et af disse kinesiske talenter, Sun Yue, blev udtaget til ungdomslandsholdet som U-20-spiller, men da klubben fik besked om, hvem der skulle træne holdet, blev hælene slået i. Klubbens ejer Winston Lee mente, at Sun Yue var bedre tjent med at blive i klubben og træne, og efter lidt forhandlinger blev Beijing Aoshen udelukket fra CBA, den bedste kinesiske række.
Lee er en kineser (der dengang hed Su Lie), der i sine unge år kom på college i USA. Her opdagede han de hospitalsscannere, som amerikanerne brugte, og begyndte at importere dem til hjemlandet. De penge, han tjente her, benyttede han til at købe jord rundt om Beijing, og da hovedstaden blev større, kunne Lee sælge sine grunde med kæmpe fortjeneste.
Siden eksklusionen har holdet spillet i amerikanske minor leagues med hjemmebane i Californien og et enkelt år spillet med base fra Singapore. I år var det tid til noget nyt - så holdet rykkede teltpælene til Chengdu, der er Kinas fjerdestørste by, beliggende 2½ times flyvning fra Beijing. Begrundelse: Samarbejde med Røde Kors omkring genopbygning af Sichuanprovinsen oven på jordskælvet i maj 2008.
Det Kinesiske Basketballforbund ville meget gerne have Beijing Aoshen tilbage under forbundets vinger, men krævede, at holdet startede i den næstbedste række. Winston Lee havde ikke overraskende en anden holdning: Han mente at det hold, der var rangeret som Kinas næstbedste skulle spille i den bedste række. Så for at bevise holdets kvaliteter besluttede han at invitere 18 europæiske tophold og dygtige amerikanske hold til Kina. Hvert hold skulle spille to kampe mod Beijing Aoshen i "International Basketball invitational".
Samtidig har Winston Lee holdt fast i talentarbejdet. Flere end 50 kinesiske talenter træner på klubbens akademi med 10 amerikanske trænere, heriblandt Mike McGhee, der er tidligere personlig træner for LeBron James. Som det er skrevet og sagt om Winston Lee: Money is not an issue.
De danske mestre fik som det første chancen for at opleve et fantastisk land og prøver kræfter med et godt, lokalt hold. Den store stjerne i klubhistorien, Sun Yue, var tilbage efter et par år i USA, hvor han bl.a. spillede for Los Angeles Lakers. Sun Yue var starter for det kinesiske landshold ved OL i Beijing og snittede 28 minutters spilletid på et hold, der nåede kvartfinalen. Og ved selvsyn kunne Bears-spillerne opleve, hvor stor en stjerne Sun Yue er i Kina. Ved Aoshens ankomst til Chengdu (hvor de skal bo de kommende fire måneder), var der tv og en masse fans i lufthavnen, Sun Yue er på vandflasker i Kina ved siden af de øvrige startende spillere på basketballlandsholdet, og når han er i hallen, skriger fansene, bare han rammer et lay up under opvarmningen.
Bakken Bears blev også hurtigt store i Chengdu. I overført betydning med fem-seks medier til stede ved ankomsten til Chengdu, direkte landsdækkende tv fra kampene, pressemøde med 30-40 journalister efter kampene og boyband-lignende tilstande efter kampene, hvor op imod 100 politifolk måtte holde de kinesiske basketballfans væk. Men også et Bears-hold, der efter kinesisk standard er en del over gennemsnitshøjden, vakte opsigt i bybilledet. Således stoppede alt liv på markederne, når Chris Christoffersen og holdkammeraterne bevægede sig rundt - folk ville se denne ufattelige kæmpe, tage billederne med Bears-spillerne og måle sig selv imod dem.
Basketball er helt uden sammenligning Kinas mest eksponerede sport - flere kampe dagligt i tv: Liga- og ungdomslandsholdskampe, NBA og Euroleague - og altså Bakken Bears i kamp mod Beijing Aoshen. Derudover basketballlandsholdet på vandflasker, tyggegummipakker og NBA-stjerner på butiksvinduer, på alle facader, osv.
For Bakken Bears var det fantastisk at opleve en spændende kultur, et imødekommende folk og en klub, der virkelig vil projektet, og at gæsterne skal føle sig velkomne. Men det var bestemt også spændende at opleve "livet som rockstjerner" efter kampene og at måle sig imod et af Asiens allerbedste hold med en kinesisk superstjerne i Kessler- eller Bendtner-klassen i spidsen.