Alle gode gange tre
Trænerteamet blev justeret til 08/09-sæsonen, men stadig med Mads Sigersted som øverste ansvarlige. På spillersiden blev Ivan Miskovic hentet i Horsens, de to amerikanere Jamar Nutter og Karron Clarke blev hentet ind fra den stærke Big East Conference. Til gengæld skiftede Nicolai Iversen til Italien, Casper Hesseldal tog til USA, og Søren Ege lagde skoene på hylden for til gengæld at sætte sig på bænken som fysioterapeut.
Efter en ganske kort forberedelsesperiode pga. landskampe tog Bears hul på sæsonen med et lokalopgør mod Aabyhøj, en udekamp mod SISU og Europa Cup-kamp mod Liege - på bare fem dage. De to første kampe gik fint, men mod Liege tabte Bears hjemme med 12 point. Returopgøret i Belgien gav en århusiansk øretæve i en kamp, hvori kun amerikanske Nutter holdt niveau. Da det til gengæld var eneste gang, Nutter viste sin klasse, blev han udskiftet, og en gammel kending af Bakken Bears, Eric Bell, vendte tilbage.
Udover nederlagene til Liege slap Bears rimeligt gennem oktober - indtil slutningen af måneden, da et pinligt nederlag mod Næstved viste, at Bears havde et lavt bundniveau. En pokalkamp mod ligaens bundhold Roskilde blot fire dage senere var tæt på at resultere i nederlag. Kun en strålende indsats af Morten Sahlertz sikrede Bears en sejr. Efter kampen mod Næstved gjorde Søren Ege comeback - i første omgang frem til pokalfinalen.
Bears fik yderligere tre ligasejre, inden sæsonens første alvorlige test ventede i pokalkvartfinalen på udebane mod Svendborg. Eric Bell havde fået spilletilladelse til den kamp, Bears spillede fantastisk og vandt 104-83. To dage senere tævede Bakken Bears et af ligaens bedste hold, BK Amager, med 24 overskydende point ,inden der kom endnu et udfald mod Svendborg, der vandt med ti point i NRGi Arena.
Pokalsemifinalerne mod Randers Cimbria gav to sikre sejre, og finalen mod Næstved gav sejr på 83-78. Dermed nåede Bears op på seks pokaltriumfer på ti sæsoner.
I ligaens grundspil fortsatte Bears det ustabile spil, og for anden gang - efter Næstvedkampen i oktober - tabte Bears hjemme mod et hold, der endnu ikke havde prøvet at vinde. Det var ganske overraskende HIC, der slog Bears 82-78 i starten af januar.
Svendborg fik et par overraskende nederlag, og der var reelt ikke spænding om, at Bears ville vinde grundspillet. I semifinalerne ventede Næstved igen. Semifinale 1 blev sikkert vundet foran 4.816 tilskuere - ny tilskuerrekord for basketball i Danmark. Semifinale to blev et forrygende drama. Skader til Ivan Miskovic og Søren Krath tvang Ege til at smide fystasken og tage skoene på igen. Og uden ham havde Bears ikke vundet. Med blot en enkelt skudtræningen i benene blev det til 22 point og 8 rebounds, og scoringsmæssigt blev han kun overgået af Andreas Jakobsen, der med 32 point scorede sit højeste nogensinde. Bears vandt kampen i dobbelt overtid.
I de to sidste semifinaler var Bears bare bedst og vandt sikkert. Bakken Bears kvalificerede sig dermed til finalen for syvende sæson i træk - og for tredje år i træk var modstanderen sydfynsk.
Bears havde inden finaleserien vundet sine seneste syv DM-finaler (alle mod Svendborg) og 20 slutspilskampe i træk. I finale 1 var den stime dog meget tæt på at blive brudt. Svendborg spillede bedst i godt 38 minutter og første med 110 sekunder igen med 76-66. En slutspurt giver Eric Bell chancen for at bringe Bears foran 82-81 på en presset og meget dyb trepointscoring, inden Andreas Jørgensen giver Svendborg føringen med et frit layup med tre sekunder igen. Et perfekt opsat spil sikrer Andreas Jakobsen et layup med 0,2 sekunder igen, og Bears vinder 84-83.
Bears spillede en flot finale 2 og med sejr på 85-79 lignede det bjørneguld. I finale tre kom dog endnu et af de kollaps ,som sæsonen også huskes for. Rabbits vandt sikkert 97-79 og dermed var spænding igen.
Århusianerne fik dog revancheret sig og vandt på udebane 95-84 og sikrede sig føring på 3-1. Mulighed for guld i NRGi Arena. Var der tale om kollaps for Bakken Bears i kamp 3, var det ingenting i forhold til kamp 5. 90-63 til kaninerne... 3-2, men dog ny matchbold til Bears i Svendborg. Og med fire udebanesejre i de fem kampe, var der lagt op til guld. Men nej, for Svendborg vandt en ekstremt lige finale seks med 82-79.
De to hold skulle altså spille den syvende og afgørende DM-finale i NRGi Arena, hvor hele 3.888 tilskuere mødte frem. Svendborg blev ramt af et overraskende afbud fra topscorer Johnell Smith (personlige årsager), men det forhindrede ikke kampen i at være tæt indtil der resterede 2 minutter og 30 sekunder. Igen var det Eric Bell, der hev et 3-pointsangreb frem, mens Andreas Jakobsen fulgte trop med en scoring fra distancen. Sejr på 71-61 til Bears og tre for tre i finalerne mod et Svendborg-hold, der dog leverede særdeles god modstand.
Efter kampen blev der taget endelig afsked med Jonas Buur og Søren Ege, der med hhv. 399 og 346 kampe har præget Bakken Bears i de seneste 15 år. Også en af de bedste amerikanske spillere i Bears gennem tiden, Eric Bell, indstillede karrieren.
2007/08
Ottende DM
Efter en sæson med udskiftning på trænerpladserne som følge af sygdom blev amerikaneren Brett Vana ansat. Det samarbejde holdt ikke mange kampe, før Vana blev sendt hjem, og trænerteamet med Mads Sigersted, Steffen Wich, Tonny Mattern og Jakob Freil var på plads. Inden da nåede Bakken Bears dog at blive slået ud af pokalturneringen mod Svendborg.
Chris Christoffersen var tilbage hos Bakken Bears som erstatning for Michael Niebling, hvis knæ ikke længere kunne holde til ligabasketball. Derudover var Martin Thuesen tilbage efter to år i udlandet (Tyskland og Island).
Bakken Bears deltog for tredje gang i Europa Cup'en, hvori bosniske Igokea Partizan var modstanderen. Bears tabte med seks point i Bosnien, inden det blev til uafgjort i hjemmekampen i NRGi Arena - det første uafgjorte resultat i Bears-historien.
Efter exit fra Europa Cup blev Jason Siggers hentet til Århus. Siggers viste sig hurtigt som en af de stærkeste amerikanske scorere i den århusianske basketballhistorie - flest point blev det i udekampen mod Aabyhøj (i Vejlby-Risskovhallen), hvor Siggers fik hældt 37 point i kurven.
I grundspillet blev det til 21 sejre og blot tre nederlag. Bears gik med førstepladsen direkte i semifinalerne, hvor Hørsholm stod klar. Bears vandt alle fire semifinaler (bedst af syv kampe).
I finalerne var Svendborg modstandere for andet år i træk. Fynboerne havde besejret BK Amager efter syv semifinaler, og Svendborg var uden tvivl mærket af dette, da første finale blev afviklet kort efter syvende semifinale. Bears vandt med hele 99-53. Den anden DM-finale blev noget mere tæt. Her skulle der en straffekastscoring af Jason Siggers to sekunder før tid til, før Bakken Bears sneg sig fra Fyn med en sejr på 78-77. Siggers huskes i øvrigt for et fabelagtigt dunk henover 225 cm høje Ivan Höger.
Den tredje og fjerde DM-finale fulgte samme mønster. Bears fik en god start, Svendborg kom tilbage, og i fjerde periode trak Bears fra. Sejre på 91-83 og 105-96 betød 4-0 til Bakken Bears - og det andet DM i træk og anden finalesejr over Svendborg.
2006/07
The double...
Efter et enkelt års pause, var den tidligere anfører Mads Sigersted klar til at afløse Geof Kotila på head coach posten. Sigersted, der blev assisteret af amerikanske Tunde Adekola, havde som målsætning at involvere alle spillere i truppen, men trods det er det imponerende, at hele 21 spillere fik kampe på Bears-mandskabet i løbet af sæsonen.
I forhold til den seneste sæson, var Michael Cuffee erstattet af en spændende amerikansk guard, Andre Heard, mens der stødt flere unge spillere til truppen. Daniel Meltesen var vendt hjem fra Canada, men pga. en operation spillede han ikke den første halvdel af sæsonen. Nicolai Iversen blev ved juletid hentet hjem fra basketball i Ungarn.
Grundspillet var en meget overbevisende omgang. Blot to nederlag blev det til - dels ude mod Svendborg og dels den dramatiske hjemmekamp mod Horsens IC, hvor Bears allerede havde sikret sig førstepladsen i grundspillet. Det var imidlertid lokalopgøret mod Aabyhøj, der tiltrak sig mest opmærksomhed. Et flot markedsført arrangement, og en kamp, hvor vinderen ville indtage førstepladsen i ligaen medførte ny tilskuerrekord på 4.007 tilskuere. Og tilskuerne fik drama for pengene. Aabyhøj foran med 10 point med 3½ minut igen - inden Andre Heard tog over. Først to 3ere på fire sekunder og siden de afgørende point til Bearssejr på tre point.
Efterårets drama stod - udover Aabyhøj-kampen - i pokalturneringen. Første runde var en DM-finalerevanche mod Horsens IC - i øvrigt Bakkens kamp nr. 1.000 i historien. Et supertændt Bears-mandskab sikrede coach Sigersteds ilddåb og en sikker sejr i en kamp, hvor Mads Nyboe blev personificeringen af Sigersteds "alle spillere har en vigtig funktion"-system. Han fik stående applaus, da han blev udskiftet med 0 point og fem fejl. Men Nyboe havde elimineret HIC-stjernen Monta McGhee.
Efter et par sikre sejre i de efterfølgende runde, stod semifinalerne mod Randers Cimbria. Bears smed en stor føring væk i det første opgør, men endte dog med at vinde med seks point. I returopgøret førte Bears med 13 point inden sidste periode - og havde altså 19 point at give af. Det fik Cimbria hentet, og havde det ikke været fordi bolden besluttede at hoppe ud på Cimbrias sidste skud, havde randrusianerne kvalificeret sig til pokalfinalen.
I forberedelserne til pokalfinalen måtte Bears skifte coach. Head coach Mads Sigersted blev ramt af alvorlig sygdom, og blev erstattet af den tidligere mestercoach, Steffen Wich, der blot havde tre dage til at færdiggøre forberedelserne til pokalfinalen. Næstved stod i klubbens første pokalfinale, men kunne intet stille op imod et Bears-hold, der ikke ønskede at coach Sigersted skulle opleve et nederlag fra sygesengen. Michael Niebling var i særklasse i den finale, og han blev fortjent kåret til pokalfighter.
Også i slutspillets første runde (kvartfinalerne) var Næstved modstanderen. Kamp et blev vundet trods fraværet af tre af profilerne, da Bears med Andre Heard i hovedrollen i fjerde periode lige præcis holdt Næstved på afstand. I kamp to vandt Bears sikkert.
Semifinalerne stod imod Horsens IC, der var et af de to hold, der slog Bakken Bears i grundspillet. De to første kampe gav uproblematiske sejre til Bears på mere end 20 point. Kamp tre, der dermed lignede en formalitet, var flyttet til NRGi Arena, og hele 3.314 tilskuere så et HIC-hold, der kom flyvende ud af starthullerne. Otte 3ere og HIC-føring på 40-29 efter ti minutters spil! HIC holdt føringen, og var oppe med 16 point med 11½ minutter igen. Med en fantastisk holdindsats fik Bears hentet naboerne inden Andre Heard (hvem ellers?) scorede de afgørende to point.
Finalemodstanderen var Svendborgs kaniner - det andet hold, der slog Bears i grundspillet. De to første kampe fulgte samme mønster. Svendborgs føring i kamp et var på ti point kort inde i fjerde periode, inden Bears tog over og vandt med fem point. Her scorede Andre Heard 13 point på tre minutter... I kamp to førte fynboerne med otte point med 2 minutter og 40 sekunder igen! Et 14-0 run gav dog Bears momentum og sejren.
Finale tre var anderledes end de to første. Bears havde styr over tingene, og førte 60-42 med under 14 minutter igen. Svendborg lavede et "Bears-comeback", fik udlignet og havde faktisk chancen for at vinde kampen, men missede til sidst. I overtiden var der ingen tvivl. Jens Jensen og Andre Heard scorede vigtige point, og var med til at sikre Bears klubbens syvende DM på 11 sæsoner.
2005/06
Lige ved og næsten
Geof Kotila og Flemming Stie stod igen i spidsen for bjørnene. Den mangeårige anfører, Mads Sigersted, var stoppet, Martin Thuesen havde valgt at prøve talentet af i Tyskland, Daniel Meltesen var taget til Canada og endelig var Jeff Schiffner blevet sendt til Portugal. I stedet var hentet Andreas Jakobsen (fra USA), Michael Niebling (fra USA), Mike Cuffee (fra USA), Anders Tjønneland (fra Aalborg) og Rasmus Dreyer (egne rækker).
Store Chris Christoffersen startede sæsonen for Bears, men skrev et par måneder inde i sæsonen kontrakt med en finsk klub (med hvilken han blev finskmester): Cuffee viste fra første dag, at han havde mere elastik i benene end de fleste. Amerikaneren havde ikke været i landet i mange dage inden han havde fået dunket eftertrykkeligt henover Aabyhøjs Jens Nissen.
Sæsonens grundspilskampe blev pånær en enkelt vundet i overlegen stil alt imens det kneb lidt mere i Europa-cuppen og pokalturneringen. I Europa-cuppen blev det til to nederlag til Maderia fra Portugal samt en sejr og et nederlag til hollandske Eiffeltowers. Den afgørende kamp i Holland blev tabt med et enkelt point. Samme skæbne led Bears-spillerne i pokalturneringen, hvor Amager viste sig at have ramt dagen lidt bedre og vandt med et point.
Det suværene spil fra grundspillet forsvandt pludselig i finalerne, som rivalerne fra Horsens IC vandt efter fire kampe.
Den traditionelle hjemmebane i Vejlby-risskovhallen blev skiftet ud med NRGi-park i forbindelse med dannelsen af Bakken Bears Aps og indtrædelse i Århus Elite A/S. Skiftet blev en stor succes tilskueremæssigt og blev markeret med en opvisningskamp mod selveste Barcelona. Til den ene finalekamp kunne Bears for øvrigt præsentere en "cube" i loftet, hvor tilskuerne løbende kunne se højdepunkter fra kampen.
2004/05
The "double-double"!
Bakken Bears tog fra land i sæsonen 2004/05 som favoritter til DM-titlen - sammen med SISU, der havde forstærket holdet voldsomt og så meget brede ud fra sæsonstart, Horsens IC, Svendborg og BK Amager. For Bakken ville sæsonen byde på ekstra udfordringer idet sponsortilsagn gjorde det til en mulighed at deltage i Europa Cup'en - for første gang i klubbens historie.
The "double-double"!
Bakken Bears tog fra land i sæsonen 2004/05 som favoritter til DM-titlen - sammen med SISU, der havde forstærket holdet voldsomt og så meget brede ud fra sæsonstart, Horsens IC, Svendborg og BK Amager. For Bakken ville sæsonen byde på ekstra udfordringer idet sponsortilsagn gjorde det til en mulighed at deltage i Europa Cup'en - for første gang i klubbens historie.
Efteråret blev voldsomt! Et efterår spækket med liga-, pokal- og Europa Cup-kampe betød 23 kampe på 80 dage! Og af de 23 kampe blev de 20 vundet. Alle pokalkampe blev vundet - inkl. et pokal final 4 i Arenaen i Århus, hvor Svendborg og Team Sjælland blev slået i semifinale og finale. I ligaen blev det blot til et enkelt nederlag - nemlig det traditionelle i Aabyhallen. I Europa Cup'en skete den største overraskelse. Bakken Bears havde som målsætning at "være svære at slå" og kunne holdet hente en enkelt sejr, ville deltagelsen have været en succes. Tilgang af 218 cm høje Chris Christoffersen betød, at holdet kunne vinde den første kampe - på Madeira. Og da holdet havde spiller de tre udekampe, der indledte gruppespillet, var også Keflavik fra Island slået, mens franske Reims var for stærke. På hjemmebane blev det til nederlag til Madeira, men sejre over Reims og Keflavik, og Bakken Bears kunne derfor krone sin første Europa Cup-deltagelse med en puljesejr og kvalifikation til anden runde. Symptomatisk for spillet i efteråret sluttede Bakken Bears af med at hente de otte points Cimbria fra Randers førte med - på de sidste 50 sekunder af kampen - for så at vinde kampen i omkamp.
Her var tjekkiske Mlekarna Kunin dog for stærke - især i den første kamp i Tjekkiet, hvor forskellen på de to hold var 26 points. Dette kunne Bakken Bears - trods en sejr - ikke hente i returkampen, men Kunin gik også hele vejen og vandt central/western conference i FIBA Europe Cup.
I det tidlige forår fulgte en nedgangsperiode. Bjørnenes spil fungerede ikke rigtigt, men heldigvis var forspringet fra efteråret stort nok til at ingen af konkurrenterne nåede forbi - godt hjulpet af, at nr. 2-5 slog hinanden. I kvartfinalerne løb Bakken Bears over Randers Cimbria - trods problemer i den første kamp. I semifinalerne tabte Bears den første kamp på hjemmebane, men bjørnene fik ødelagt den Svendborg-fest, der var under opsejling ved at vinde de to følgende kampe. Finaleserien blev mod SISU - og finale 1 forløb efter planen (for Bakken Bears). I de to næste kampe, spillede SISU bedst, og da bjørnene virkede lidt låste, havde SISU pludselig matchbold, og kunne vinde DM i København. Bakken Bears var igen dem der ødelagde festlighederne, og vandt med 21 points i såvel kamp fire som fem.
2004/05 vil nok blive set som den mest succesfulde sæson nogensinde. DM-titel, pokaltitel og kvalifikation til anden runde i Europa Cup'en.
Se alt om 2004/05
2003/04To gange guld!
Sæsonen blev startet med endnu et navneskift. I forbindelse med et samarbejde med Skovbakken Volleyball og Skovbakken/Brabrand Håndbold blev "Bakken Bears-navnet" skiftet ud med SK Aarhus Basketball. Sidste års vindere fra BFC startede med endnu større armbevægelser end året før. Endnu en amerikaner, utallige danske landsholdsspillere samt en israelsk træner blev købt til stor måben for resten af basketball-Danmark. Der kommer jo sjældent røg uden bål og BFC måtte da også dreje nøglen rundt efter blot to kampe. Bakken Bears var pludselig blevet favorit til titlerne med lokalrivalerne fra Horsens lige efter.
Første titel kom i hus da Horsens IC blev besejret i pokalfinalen, som blev spillet i en stemningsforladt KB-hal. Horsens startede ellers kampen bedst anført af den hjemvendte søn, Mikkel Langager. Marek Ondera, som ellers havde spillet en anonym kamp, afgjorde kampen i sidste sekund, da han greb en rebound i luften og smed den i kurven samtidig med slutsignalet lød! Marek Ondera forlod holdet kort efter jul til fordel for en filippinsk klub.
Han var dog ikke den første amerikaner der blev skiftet ud det år - også den knæskadede Finn Rebasso blev udskiftet. Som afløsninger for de to amerikanere kom først canadiske Randy Nohr og derefter højtflyvende Daryan Selvy.Daryan Selvy blev hurtig publikumsfavorit på grund af flere utrolige dunk. På danskerfronten spillede Søren Ege sin hidtil bedste sæson for bjørnene, men også Jens Jensen, Jonas Buur og Martin Thuesen spillede mange minutter. Efter en relativ sikker grundspilssejr og solide sejre i kvart- samt semifinalerne ventede Horsens IC i finalerne, som spilledes bedst af fem. Første finalekamp blev sikkert vundet af bjørnene; Horsens nuppede den anden; bjørnene den tredje og kunne efter forlænget spilledtid i den fjerde kalde sig danmarksmestre!
Se alt om 2003/04
2002/03To gange sølv
Det blev en ganske god sæson, for hvad der skulle vise sig at blive den sidste sæson for Bakken Bears navnet. På trænerpositionen var der blevet skiftet ud da den tidligere guldtræner, Steffen Wich, overlod roret til konkurrenten gennem mange år, Geof Kotila. Til at hjælpe den nye træner var Jakob Freil og senere kom Kenneth Webb også til. I spillertruppen blev der også skiftet grundigt ud. Henrik Jønsson valgte at nedtrappe sin karriere i Norge, Jens Jensen og Jonas Buur tog begge til Spanien for at prøve det professionelle liv derudover kom Isaac King ikke tilbage.
Af nye spillere kan nævnes Craig Petersen, som kom fra Horsens IC, Nicolai Iversen fra San Jose Junior College samt de to amerikanere Eric Bell og Marek Ondera. Marek Ondera blev hurtigt en publikumsyndling hovedsagligt på grund af en imponerende springkraft. Undervejs i sæsonen skete der yderlige ændringer i truppen da Jonas Buur kom tilbage fra Spanien samtidig med, at Søren Ege drog til Italien. Holdet spillede mange rigtig flotte kampe, men var desværre alvorligt ramt af skader i flere afgørende kampe. Marek Ondera blev således fodskadet op til pokalfinalen, som ganske fortjent blev vundet af BF Copenhagen (tidl. Farum).
I kvartsfinalerne skulle bjørnene møde Svendborg, som blev slået i to kampe. Herefter ventede Holbæk, som gav ganske pæn modstand i den ene semifinale, men bjørnene blev nu klar til finalerne uden de helt store problemer. I finalerne ventede nok en gang BF Copenhagen. Marek Ondera var netop kommet sig over en fodskade og alt tegnede til nogle spændende finaler; således vandt bjørnene let over BF Copenhagen i grundspillets sidste runde. Til præsentationen (dvs. efter opvarmningen og umiddelbart før tip off...!) i den første finalekamp mærkede Eric Bell pludselig et smæld i det ene lår, hvilket bevirkede, at årets spiller i Danmark 2002/03 måtte opgive at spille finalerne. Bjørnene kom sig aldrig rigtigt over chokket og tabte den første finalekamp stort. Hjemme i Vejlby-Risskovhallen gik det lidt bedre dog uden at der på noget tidspunkt var rigtig spænding om kampens udfald.
Se alt om 2002/03
2001/02
Ingen titler
Der var inden sæsonen lagt op til at Bakken Bears og Værløse/Farum igen skulle være favoritter til nå toppen af ligaen. SISU med en meget modnet Christian Drejer, Stevnsgade og ikke mindst Horsens IC skulle udgøre alternativerne. Ikke mange havde regnet med Aabyhøj, der havde mistet bl.a. Michael Niebling (HIC), Nicolai Iversen (USA) og Martin Thuesen (Bakken Bears). Men Aabyhøj overraskede de fleste ved at nå såvel pokal- som DM-finalen. Begge steder blev det dog til nederlag til Værløse/Farum.
Udover Martin Thuesen havde Bakken fået tilgang af canadiske Isaac King, der efter et år uden udlænding skulle være Bakkens "gun" nummer et! Afgangen var noget større, idet Martin Hermansen var taget til Stevnsgade og Jesper Krone og Anders Hejgaard til Aabyhøj og endelig var også Sune Henriksen væk. Endelig var Mads Sigersted væk i en del af sæsonen.
Bakken startede meget skidt med nederlag i tre af de første fire kampe (heraf to i allersidste sekund), men kom alligevel igen. En sejr på 101 overskydende points imod Randers og Isaac King kom i gang med hele 41 points kom til at markere vendepunktet for Bears, der vandt 10 af de 11 resterende kampe inden jul.
Sorte januar var der dog ikke budgetteret med hos Bears trænertrio. Nederlag på 1 og 3 points i pokalsemifinalerne imod Aabyhøj og det største nederlag i årevis i Parkhallen i Horsens (26 points) og Bakken var rystet. Endnu en god spurt gav dog otte sejre i træk og Bakken var i DM-semifinalen imod favoritterne fra Værløse/Farum. Sidstnævnte havde dog ikke store problemer med at slå Bakken, der virkede flade efter en lang sæson, hvor fire af spillerne havde spillet på såvel NEBL- som landshold. Store angrebsmæssige problemer betød ingen scoringer og Værløse/Farum tog sejrene og bagefter DM-guldet.
I kampen om bronze mødtes grundspillets nr. 1 og 2. og her vandt Bakken efter en strålende indsats 105-82.
Se alt om 2001/02
Ingen titler
Der var inden sæsonen lagt op til at Bakken Bears og Værløse/Farum igen skulle være favoritter til nå toppen af ligaen. SISU med en meget modnet Christian Drejer, Stevnsgade og ikke mindst Horsens IC skulle udgøre alternativerne. Ikke mange havde regnet med Aabyhøj, der havde mistet bl.a. Michael Niebling (HIC), Nicolai Iversen (USA) og Martin Thuesen (Bakken Bears). Men Aabyhøj overraskede de fleste ved at nå såvel pokal- som DM-finalen. Begge steder blev det dog til nederlag til Værløse/Farum.
Udover Martin Thuesen havde Bakken fået tilgang af canadiske Isaac King, der efter et år uden udlænding skulle være Bakkens "gun" nummer et! Afgangen var noget større, idet Martin Hermansen var taget til Stevnsgade og Jesper Krone og Anders Hejgaard til Aabyhøj og endelig var også Sune Henriksen væk. Endelig var Mads Sigersted væk i en del af sæsonen.
Bakken startede meget skidt med nederlag i tre af de første fire kampe (heraf to i allersidste sekund), men kom alligevel igen. En sejr på 101 overskydende points imod Randers og Isaac King kom i gang med hele 41 points kom til at markere vendepunktet for Bears, der vandt 10 af de 11 resterende kampe inden jul.
Sorte januar var der dog ikke budgetteret med hos Bears trænertrio. Nederlag på 1 og 3 points i pokalsemifinalerne imod Aabyhøj og det største nederlag i årevis i Parkhallen i Horsens (26 points) og Bakken var rystet. Endnu en god spurt gav dog otte sejre i træk og Bakken var i DM-semifinalen imod favoritterne fra Værløse/Farum. Sidstnævnte havde dog ikke store problemer med at slå Bakken, der virkede flade efter en lang sæson, hvor fire af spillerne havde spillet på såvel NEBL- som landshold. Store angrebsmæssige problemer betød ingen scoringer og Værløse/Farum tog sejrene og bagefter DM-guldet.
I kampen om bronze mødtes grundspillets nr. 1 og 2. og her vandt Bakken efter en strålende indsats 105-82.
Se alt om 2001/02
2000/01
Three-peat!
Den gamle Bakken-dreng, Jens Jensen, var hjemme igen efter tre år i staterne. Af andre "nye" ansigter kan nævnes, at både Sune Henriksen og Flemming Stie igen var at finde i bjørneuniform efter et år på Island, samt at Jesper Krone var kommet til Bakken efter et år som professionel i Belgien. Til gengæld havde Eric Bell flyttet sine hurtige hænder til Værløse/Farum. Også på trænerfronten var der et nyt ansigt. Den gamle Bakken spiller, Jakob Freil, var blevet ansat som teknisk træner. Det blev vel nok den til dato mest succesrige sæson for Bakken Bears! Holdet vandt ganske enkelt alt, som er værd at vinde - og gjorde det vel og mærke uden udenlandske spillere! Pokalfinalen blev vundet over Stevnsgade. Kampen blev spillet i KB-hallen, hvilket gav sejren en ekstra dimension for de spillere, som aldrig havde prøvet at spille i det tidligere mekka for dansk basket.
Virakken efter pokalfinalen.
Bakken blev vindere af grundspillet, hvilket senere viste sig at være meget vigtigt. I kvartfinalerne blev Hørsholm slået sikkert. I semifinalerne ventede Stevnsgade. Første semifinale blev spillet på udebane altså i den meget intime Nørrebrohal. Bakken spillede vel årets dårligste kamp og tabte meget fortjent med tyve point. Anden semifinale blev en gyser som dog blev vundet efter omkamp. I den regulære kamp havde Stevnsgade to skud til at afgøre kampen, men heldigvis blev begge skud brændt. Kampen blev meget rosende omtalt i medierne - bl.a. opfordrede Århus Stiftstidene alle personer i Århus til møde op til den tredje og afgørende kamp. De der gjorde blev måske en smule skuffede Bakken vandt nemlig sikkert og finaledeltagelsen var en kendsgerning. Spændingen var stor op til finalerne, hvilket bl.a. næsten 1000 billetter solgt i forsalg vidnede om. Finalerne blevda også fremragende reklame for dansk basketball!
I finalerne ventede Værløse/Farum med tre amerikanske spillere inkl. Eric Bell. Første kamp, som blev spillet i Vejlby-Risskovhallen, blev et drama, som Bakken først kunne trække sig sejrrigt ud af efter omkamp. Anden kamp foregik i den nye Farum Arena. Kampen bølgede frem og tilbage, dog havde Farum et lille overtag og løb da også af med sejren. Tredje finalekamp blev bagefter af mange karakteriseret som den bedste og mest spændende danske basketballkamp nogensinde. En totalt udsolgt Vejlby-Risskovhal blev vidne til endnu en tæt kamp. Tre minutter før tid var der vel næppe nogen, som regnede med at Bakken ville vinde, men på en utrolig finish hev Bakken alligevel sejren hjem. Årets træner blev i øvrigt Steffen Wich og årets spiller Jonas Buur. Det var Bakkens tredje DM-mesterskab i træk - deraf kampråbet og overskriften: Three-peat.
Se alt om 2000/01
1999/00
Endnu et guld-år
I 1999/00 var Jonas Buur tilbage i stedet for Allan Naqvi, men den største ændring skete på trænerfronten, da Steffen Wich var blevet afløst af Luke Gomez, mens Claus Grønlund fortsatte som assistent coach. Gomez blev dog - efter holdets tur til Texas - afløst af Steffen Wich, der førte Bakken Bears - som holdet kalder sig - til sejr i grundspillet. Samtidig med det kvalificerede Skovbakken sig til pokalfinalen for tredie gang i klubbens historie efter to spændende semifinalesejre over Aabyhøj. I finalen ventede SISU, der havde kvalificeret sig til finalen efter en sejr over HIC i semifinalen og efter skrivebordsafgørelse, der havde skiftet retning, og de gav Skovbakken god modstand. Skovbakken vandt dog 62-56 og sikrede sig sin første pokalsejr nogensinde!
I DM-kvartfinalerne blev Glostrup fejet af banen med to sikre sejre, hvorimod semifinalerne blev væsentlig mere spændende. Igen her ventede SISU, som skød sig selv i foden med at brænde to straffekast med et sekund igen af den første semfinale til Skovbakken-gevinst på et point. I den anden semifinale i Vejlby-Risskovhallen vandt Skovbakken igen med et point - på en tre-pointsscoring af Henrik Jønsson med tre sekunder tilbage.
I finalen fik Skovbakken revanche efter de sidste års nederlag til Horsens IC. Første kamp blev vundet i Parkhallen med otte points og den afgørende finale blev vundet med 16 points to hjemmebane. Bakken Bears havde sikret sig sit tredje mesterskab på fire år! Finalerne blev aldrig rigtigt tætte dertil var Skovbakken simpelthen for overlegne. Horsens måtte dog også undvære deres store profil, Pete Hoffman, som døjede med en ankelskade. Om han kunne have ændret kampenes udfald er dog mere end tvivlsomt. Se alt om 1999/00
1998/99
Den bedste finaleserie nogensinde
Tilgangen af Martin Hermansen og Allan Naqvi til 1998/99-sæsonen gjorde Skovbakken til optimister. Desværre blev det sæsonen, hvor Eric Bell brækkede først den ene fod og derefter den anden fod og kun nåede at spille tolv kampe efter han blev hentet til på klubbens tur til Florida. Skovbakken vandt såvel grund- som slutspil (efter bl.a. en sejr på 53 points over Stevnsgade!) og var klar til finaleserien imod SISU. SISU havde det held, at stillingen var 1-1 inden finaleseriens "rigtige" start, idet holdet vandt i Vejlby-Risskovhallen med et point i slutspillet. Heldet bestod i at kampen blev afgjort - efter at SISU havde været foran med seks point med et minut igen - af Kim Plesners tre-pointsskud (som måske var en halv meter inde i 3-pointsfeltet?) i sidste sekund.
Det blev den mest dramatiske finaleserie nogensinde! Skovbakken vandt planmæssigt finale tre hjemme og finale fire ude, så holdet havde en 3-1 føring efter fire finaler. Pga. uheldig planlægning skulle finale fem spilles i Kildeskovshallen og her vandt SISU og holdt dermed finaleserien i live. Finale seks skulle spilles i Vejlby-Risskovhallen og her gjorde Eric Bell comeback efter sin anden brækkede fod i den sæson. Han skulle vise sig at få en afgørende indflydelse på kampen, da han i kampens sidste sekund sikrer sig en forsvarsrebound og bliver fejlet i samme øjeblik - da kampen var helt lige. Altså to straffekast og scoring på bare en af dem vil give DM til Skovbakken. Men nej, begge bliver brændt og SISU vinder omkampen. Kamp syv - foran mere end 2.000 tilskuere i en stopfyldt Vejlby-Risskovhal - bliver mere spændende end velspillet, men Skovbakken, godt anført af især Jesper Hvam og Henrik Jønsson, vinder 50-44 og sikrer dermed Skovbakken sit andet DM.
Se alt om 1998/99
1997/98
Gentagelse - næsten
I 1997/98 havde Eric Bell afløst Pete Philo, mens Jens Jensen og Jonas Buur var taget til USA for at spille college-basketball. Skovbakken blev "kun" nr. tre i grundspillet, men timingen i slutspillet var perfekt og ni sejre i ti kampe og dermed to sejre over grundspillets nr. to, SISU, gav finalepladsen. Bl.a. vandt Skovbakken med et point i Parkhallen imod de nye rivaler fra HIC og havde dermed 1-1 som udgangspunkt inden de "rigtige" finaler startede. HIC vandt den tredie DM-finale med fem points i Parkhallen og en fuld Vejlby-Risskovhal var vidne til en af de mest spændende kampe nogensinde. Desværre kunne Skovbakken ikke udnytte sine chancer for at vinde kampen og efter to gange overtid vandt HIC 89-83, for derefter at tage finaleserien med endnu en sejr i Parkhallen.
Se alt om 1997/98
1996/97Endelig guld
I 1996/97-sæsonen blev amerikaneren Pete Philo hentet til Skovbakken og det gav bonus. En flot holdpræstation gav sejr i grundspillet og i det efterfølgende slutspil vandt Skovbakken otte af ti kampe. I finaleserien, der blev spillet bedst af syv (men hvor de to holds slutspilskampe talte med) vandt Skovbakken den første regulære finale (men den tredie kamp i finaleserien!) efter en spændende kamp i Århus Stadionhal. Ved stillingen 2-1 til Skovbakken, skulle holdet til en kæmpestor, men mere end halvtom, Brøndbyhal og spille den fjerde finale. Her løb Skovbakken totalt Hørsholm over ende og vandt med hele 85-46 (efter en første halvleg, hvor Tore Jensen scorede 13 af Hørsholms 16 points!). I den femte finale vandt Skovbakken 76-70 i en fyldt Århus Stadionhal og klubbens første Danmarksmesterskab var en realitet!
Se alt om 1996/97
1993-1995
Den nye æra tager form
I den efterfølgende sæson blev Jonas Buur og Jesper Hvam hentet til klubben med det mål at lave et slagkraftigt hold. Begyndelsen af sæsonen forløb fint, men sæsonen sluttede med en serie på otte kampe uden sejre. Den sidste sejr i sæsonen var dog bemærkelsesværdig, da Skovbakken vandt i Parkhallen i Horsens med hele 93-67 over HIC efter 38 points af Mladen Mitic og 19 af Mads Sigersted.
I sæsonen 1994/95 blev der satset i Skovbakken. Henrik Jønsson og Thomas Guldborg blev hentet i Viby, sammen med amerikaneren Michael Williams. Og han blev en sand oplevelse med næsten 40 points i gennemsnit og 59 points i kampen imod sit gamle hold fra Viby! Det blev til en pokalfinaleplads imod Horsens IC, der dog vandt 69-63 i Århus Stadionhal. I dagene efter den kamp blev Michael Williams solgt til den italienske klub Trieste og Skovbakken måtte klare sig uden. Flere spillere blomstrede op og Jens Laulund fik sin ligadebut i den efterfølgende kamp. Skovbakken blev nr. fem i ligaen efter sejr i sidste runde over Horsens IC i Parkhallen og i det efterfølgende slutspil tabte Skovbakken til HIC. Dog blev den første kvartfinale vundet - igen i Parkhallen - og da 1.000 tilskuere stod klar til den anden semifinale i Vejlby-Risskovhallen blev kampen aflyst efter blot 30 sekunder spil, da banen blev erklæret uegnet til basketball. Kampen blev i stedet spillet to dage efter i en af træningsbanerne i Vejlby-Risskov Idrætscenter og HIC havde lært lektien og vandt nemt. Den tredie og afgørende kamp blev en tro kopi af nr. to og HIC var i semfinalen.
Se alt om 1994/95
Se alt om 1993/94
1991-1993
Svært at bide sig fast
Med ny træner i 1990/91-sæsonen - Zdravko Nenadic havde taget over efter Ole Dreyer/Peter Torpet - gik det imidlertid galt. Efter seks kampe med kun en sejr, blev Nenadic fyret og Steffen Wich, der var ude med en knæskade, og senere Ole Dreyer/Peter Torpet tog over. Skaden var imidlertid sket og Skovbakken rykkede ned. Steffen Wich blev træner for holdet i 2. division og straks gik turen tilbage til den bedste række. Derudover nåede Skovbakken semifinalen i pokalturneringen, hvor det blev til et to-points nederlag til BMS.
Ansættelsen af Lloyd Zimet til 1992/93-sæsonen blev ikke den ønskede gevinst og endnu en nedrykning - den fjerde og sidste - blev resultatet. Det var iøvrigt sæsonen, hvor Flemming Stie og Jakob Mønsted var kommet til fra hhv. Struer og Skive samt sæsonen, hvor Jens Jensen debuterede. De store profiler på Skovbakken-holdet var dog stadig Mladen Mitic, Per Pedersen og Steffen Wich, indtil sidstnævnte blev endeligt pensioneret med sit dårlige knæ.
Ligesom det var tilfældet ved de øvrige nedrykninger, blev det til en hurtig returbillet i den efterfølgende sæson, da Steffen Wich havde sat sig i trænerstolen. I Sune Henriksens debutsæson vandt Skovbakken den næstbedste række og efterfølgende oprykningsspillet foran Viby og Glostrup. Begyndelsen af "den nye æra" i Skovbakken var lige om hjørnet!
Læs alt om 1992/93
Læs alt om 1991/92
Læs alt om 1990/91
1989/90Så tæt på - og dog...
I de efterfølgende sæsoner blev det fortsat til en stribe midterplaceringer. Først i 1989/90 - efter tilgangen af bl.a. Mladen Mitic, der kom til landet for at spille basketball - kom et højdepunkt, da Skovbakken vandt DM-sølvmedaljer efter tre meget spændende semifinaler imod Stevnsgade. Skovbakken havde tabt den sidste grundspilskamp imod Stevnsgade, men ikke med mere end at 2. pladsen i række var hjemme. I den første semifinale vandt Stevnsgade med et point i Vejlby-Risskovhallen efter at Steffen Wich havde brændt to straffekast i kampens sidste sekund.
Tre dage efter var der returopgør på et meget glat gulv KB-hallen og her tog Skovbakken grufuld revanche med en et-pointssejr! Den tredie og afgørende kamp skulle - til Skovbakkens fortrydelse - spilles i KB-hallen allerede dagen efter. Her var Claus Martinsen den store helt trods sine blot to points i kampen. De faldt nemlig i overtidens sidste sekund, da Claus sikkert sendte to straffekast i kurven! I finalen var Skovbakken dog chanceløse imod BMS, der vandt for femte år i træk. Finalen, der i øvrigt var Mads Sigersteds første DM-finale, blev bl.a. husket for Peter Dreyers tilnavn - Mr. 9 %....
Se alt om 1989/90
1981-1989
Ned - og op igen
Femtepladser i de to efterfølgende sæsoner var starten på den nedtur, der kom i 1982/83, da Skovbakken - via en niendeplads - rykkede ned - i den første sæson efter Frank Stages skifte til Viby. Igen blev det dog hurtig retur til 1. division efter en sæson, hvor holdet, igen under ledelse af Conrad/Sørensen-duoen, i 2. division ikke tabte en eneste halvleg!
1962-1980
De tidlige år
Skovbakken Basketball-Afdeling startede i 1962 som en underafdeling af Skovbakken Håndbold på initiativ af bl.a. Bent Jørgensen, der nu er hovedformand i Skovbakken. De første divisionsspillere i Skovbakken Basketball var de, der, under navnet Aarhus Basketball-Forening, i 1958 havde vundet det første DM-guld i herrebasketball.
Starten af tiden i Skovbakken blev en succes med DM-sølv i 1962/63 og 1964/65 og DM-bronze i 1963/64.
I hele sin snart 40-årige historie har Skovbakkens herrehold kun været ude af den bedste række fire gange - og alle med hurtig retur til den bedste række. Efter nogle placeringer midt i 1. division (som den bedste division hed dengang) rykkede Skovbakken ned i 1969-70, men vandt 2. division året efter. Op igennem 1970erne blev Skovbakken ikke dårligere placeret end nr. 8, men heller ikke bedre end nr. 6! Det er da et udtryk for stabilitet. Tilgangen af især Frank Stage til 1978/79-sæsonen hjalp Skovbakken og i den efterfølgende sæson nåede klubben en tredieplads og en plads i pokalfinalen efter en semifinalesejr over Falcon i overtid! Den finale var den første, der blev spillet i provinsen, men lige lidt hjalp det, da Stevnsgade i Vibyhallen tævede Skovbakken med 55-78. Trænerduoen Lars-Jørgen Conrad og Poul-Erik Sørensen havde fået det optimale ud af holdet.