BakkenBears

POKALMESTRENE MODTAGES PÅ RÅDHUSET

I søndagens blev det til dobbelt århusiansk pokalguld, da Aabyhøjs damehold og Bakken Bears' herrer vandt pokalfinalerne i Herlevhallen. Som følge heraf har den århusianske sportsrådmand Marc Perera Christensen inviteret de to hold til en reception på Århus Rådhus.

"Det er altid imponerende flot med en pokaltitel, men hele to på en gang er mere end dobbelt så flot. Jeg ser derfor frem til, personligt at kunne lykønske holdene med den flotte bedrift, der endnu engang cementerer at Århus er Danmarks Basket-hovedstad", siger sportens rådmand, der byder indenfor samme dag som Svendborg Rabbits har muligheden for at revanche, når holdene mødes igen i Canal Digital Ligaen i Svendborg Idrætscenter.

Du kan læse mere på Århus Kommunes hjemmeside.