BakkenBears

GRATIS TIL BASKETBALL I AALBORG

Bakken Bears spiller onsdag udebanekamp, når holdet gæster Aalborg Vikings' hjemmebane, Aalborg Stadionhal. Eftersom den sidste planlagte udebanekamp i sæsonen, mod Randers Cimbria, er aflyst som følge af randrusianernes konkurs, er opgøret i Aalborg den sidste kamp på udebane for i de forsvarende mestre i Canal Digital Ligaens grundspil.

Og kampen skal vindes, hvis Bears vil gøre sig håb om at indhente Svendborg på førstepladsen i ligaen. Derfor har Bears skaffet sig adgang til nogle billetter til kampen, og disse billetter tilbydes GRATIS til Bakken Bears' trofaste fans. Hvis Bears vinder i Aalborg og Svendborg samtidig ikke får fuldt udbytte af deres næste to kampe, er der linet op til en sæsonfinale i NRGi Arena torsdag den 4. marts, når bjørnene møder kaninerne.

Samtidig kan Bakken Bears med en sejr i Aalborg stadfæste at holdet statistisk set er ligaens bedste udebanehold (p.t. 10 sejre og to nederlag).

Det eneste du skal gøre for at få fingrene i en billet er at sende en mail til info@bakkenbears.com og oplyse navn, telefonnummer og antal billetter.