Kampe

BAKKEN BEARS - HORSENS IC 83-76 (16-20, 36-37, 58-58)
Point

Darryl Proctor 22, Chris Christoffersen 17, Andreas Jørgensen 14, Jens Jensen 11, Mads Bloch 7, Andreas Jakobsen 5, Peder Linnet 3, Martin Thuesen 2, Michael Niebling 2

Point
Horsens

Rickey Claitt 18, Jonas Larsen 15, Brian Johnson 13, Christian Lindberg 11

Rebounds

Chris Christoffersen 12

Assists

Darryl Proctor 3, Martin Thuesen 2, Andreas Jakobsen 2

Steals

Jens Jensen 2

Blocks

Chris Christoffersen 3

Dagens
Bears-MVP

Andreas Jørgensen

Tilskuere

842 i NRGi Arena

Kommentarer

Bakken Bears startede kampen med fokus på forsvaret, hvilket bl.a. betød at Mads Nyboe og Jens Jensen begge fik chancen fra start. Lige lidt hjalp det dog, da udeholdet var hurtigst ude af startblokkene bl.a. på gode aktioner af lynhurtige Rickie Claitt. Efter et par minutter havde coach Sigersted set nok og forlangte timeout. Andreas Jakobsen, Andreas Jørgensen og Martin Thuesen blev alle sat på banen for at sætte lidt fut i angrebsspillet og langsomt men sikkert fik hjemmeholdet lukket gæsternes føring på syv point. Perioden sluttede dog med en føring på fire point til udeholdet.

Efter 34 sekunders spil af anden periode sæsondebuterede den 212 cm høje Michael Niebling til stående applaus fra hjemmeholdets tilskuere. 10 sekunder på banen, og så forsøgte sæsondebutanten sit første forsøg fra trepointsland, og missede. Kort tid efter kom han dog på tavlen for Bakken Bears. De første fem minutter af perioden var en regulær stillingskrig, hvor afstanden mellem de to hold hele tiden lå på fire til seks point. Den stillingskrig bragte Horsens IC til en ende, de øgede føringen til ni point hen imod slutningen af halvlegen. Det begyndte at se lidt håbløst ud for bjørnebanden med 2 minutter igen, men pludselig fik bjørnene sat spillet i gear, og de reducerede Horsens ICs føring til et point. Pauseføringen lød således på 36-37 til Kenneth Webbs tropper fra fængselsbyen.

Med anden halvlegs første scoring sørgede den store bornholmer, Chris Christoffersen, for, at Bakken kom foran. Horsens kom dog stærkt tilbage, men blev dog markant svækket da Brian Johnson måtte tage plads på bænken med fire fejl kort inde i tredje periode. Kampe bølgede nu frem og tilbage. Horsens forsøgte, ofte med held, sig fra distancen, mens hjemmeholdet især søgte at komme tæt på kurven. Darryl Proctor var i denne periode toneangivende, men også Chris Christoffersen spillede fornuftigt og scorede bl.a. på to straffekast i træk... To gange Andreas meldte sig for alvor ind i kampen mod slutningen. Jørgensen havde fem fremragende minutter med flere scoringer og sågar et låg på Horsens' superstar - Rickey Claitt. Jakobsen kom endelig på scoringstavlen med periodens sidste scoring til 58-58.

I sidste periode kom Bears for alvor igang godt anført af en velspillende og sjældent velfriseret Andreas Jørgensen. Bjørnene blæste Horsensholdet af banen, og bragte sig foran med otte point, 66-58 med syv minutter tilbage af arvefjendeopgøret. De tre bærende HIC kræfter Claitt, Katholm og Johnson slæbte alle rundt på fire fejl i kampens afgørende fase. Et alvorligt handicap. Hvad der lignede en ekspeditionssag for de forsvarende danmarksmestre, blev endnu en gang helt tæt. Bjørnene lukkede salamidrengene ind i kampen, og med to minutter igen førte Bakken Bears kun med 74-70. "Close but no cigar". Horsens IC formåede ikke at komme helt op på århusianerne, og de blev sendt hjem til Horsens med et nederlag på 83-74.