I forbindelse med DM-finalerne 2010 kører vi en serie i op til syv afsnit, når vi op til hver finale lader en person med tilknytning til Bakken Bears svare på syv spørgsmål.

Efter Andreas Jørgensen var første mand med sine svar, følger Peter Torpet op. Peter Torpet har spillet på førsteholdet i starten af 1970erne og var sammen med Ole Dreyer også coach for Skovbakkens bedste hold i 1988/89 og 1989/90. I den sidste af de to sæsoner blev det til DM-sølvmedaljer. Peter følger stadig bjørnene tæt - og skal selvfølgelig i NRGi Arena på mandag.

1. Hvorfor er den 2. finale så vigtig?
Efter en overbevisende indsats og 1. plads i grundspillet indtager Svendborg den eftertragtede placering før finalerne, som Bears har haft de sidste tre sæsoner, og som er en klar fordel.
Det lægger pres på os med krav om en, måske to sejre på udebane.
0-1 efter første finalekamp forstærker kun dette pres.
Sandhedens time er kommet.
Det er nu, at Bjørnene skal vise, at de er 9-foldige danmarksmestre og 7-foldige pokalvindere.
Det er nu, at ord som klubbens ære, stolthed og basketkultur ikke er abstrakte begreber.

2. Hvad forventer du dig af kampen i morgen?
Trænerstab og spillere har evalueret styrker og svagheder i 1. finale og korrigeret spilkonceptet til de følgende kampe.
Vi vil se et stolt, ærgerrigt bjørnehold, som med fråde om munden, men med hjernen sat på maksimale omdrejninger, viser intelligent og medrivende vinderbasket.

3. Hvad er din rolle i kampen?
Da jeg spillede i 1. division i Skovbakken, var der også 10 hold i den bedste herrerække:
2 jyske (oftest Skovbakken og AUS) og 8 københavnerhold.
Jeg kender båden Århus-Kalundborg til bevidstløshed!
Siden er magtforholdet og tyngden i dansk basketball rykket mod vest.
Hårdt arbejde, innovation og bidrag fra mange mennesker med et blå-gult hjerte har skabt en vinderkultur.
Skovbakken/Bears er de senere års største succes i dansk basket og århusiansk idræt.
Folkene på banen har deres opgaver. På sidelinjen står vi andre: administration, sponsorer, tilhængere, hjælpere, venner af basket, aktionærer. (I har vel tegnet nye aktier?!).
Vi bakker op, støtter, ærgrer os, jubler og fryder os over dette boldspillenes konge..
Jeg er klar. Er I?

4. Hvad bliver afgørende for hvem der vinder kampen?
Sportskampe vindes og tabes i sidste ende på det mentale plan.
Påstand: Mellem jævnbyrdige modstandere vinder den, der vil vinde.
Jeg vil godt påtage mig at motivere Svendborgs spillere til finalerne. Det er ret enkelt.
Jeg vil stille dem disse spørgsmål: "Er I tilfredse med at tabe pokalfinalen?" "Er I tilfredse med at blive nr. 2 de sidste tre år?"
Svaret er indlysende. Holdet har guldfeber!

Sværere er det med Bjørnene, som måske er noget mætte af sejre? Og dog.
Lad spillere og trænere stille sig i midten af Arenaen, og lad dem hver for sig og sammen reflektere over de 16 sejrsbannere, der hænger på væggene rundt om dem.
Hvor mange ressourcer, litervis af sved, tanker og euforiske øjeblikke ligger ikke gemt i disse symboler?
Det er et privilegium at bære bjørnetrøjen. På banen og udenfor! Det forpligter!

Hvem kaster sig over den løse bold?
Hvem laver sliding, så der lugter af brændt gummi?
Hvem blokker ud - benhårdt og hver gang?
Hvem river alle rebounds til sig?
Hvem sætter den perfekte screening og hjælper en medspiller?
Hvem rydder feltet med et aggressivt drive?
Hvem tager de rigtige skud på de rigtige tidspunkter?
Hvem er ekstremt koncentreret på straffekast? (Tætte opgør vindes jævnligt på linjen).
Hvem støtter, opildner og går forrest?
Hvem sætter det afgørende stød ind? På banen og på bænken.

5. Hvordan ender serien - hvem vinder og hvor mange kampe skal spilles?
Påstand: Hjemmebanefordelen giver 6-7 pluspoint ved kampstart.
Det skal Bears indhente mest.
Det brede hold skal som tidligere år blive afgørende. 5 mand arbejder hårdt på gulvet, men på bænken sidder 7, der støtter og brænder for at komme ind med fight og energi.
Ældre og rutinerede. Yngre og sultne.
Kære Bjørne: Brug den 3. finalekamp mod Åbyhøj i jeres indre biograf som inspiration til fortsættelsen!
Så bliver det 4-2 til Bears!

6. Hvad er din bedste finaleoplevelse?
I sæsonerne 88/89 og 89/90 var Ole Dreyer og jeg sideordnede headcoaches for Skovbakken.
(Tak igen for et fremragende samarbejde!).
Efter to sæsoner med mange lige kampe og en smallere spillertrup end den nuværende kæmpede vi os i det andet år gennem et flot grundspil.
Nogle til tider næsten heroiske præstationer bragte os gennem 3 semifinaler mod Stevnsgade til finalerne mod BMS, som på det tidspunkt var mestre de seneste 4 år.
Den stopfyldte, begejstrede Vejlby-Risskovhal var rammen om den 2. finalekamp, hvor et par esser hos modstanderne til sidst gav dem sejren og Skovbakken sølv.
Mladen Mitic blev årets spiller, og Ole og jeg blev - i al beskedenhed - kåret som årets trænere.

7. Hvad er din værste finaleoplevelse?
Jeg savner stadig et sejrsbanner i Arenaen med inskriptionen:
"Skovbakken, dansk mester 1989-90".