BakkenBears

STATUTTER FOR BAKKEN BEARS MEMORIAL HALL OF FAME
Stiftelse
1. Skovbakken Basketball / Bakken Bears Memorial Hall of Fame (BB HoF) er stiftet den 6. december 2002 i forbindelse med Skovbakken Basketballs 40 års jubilæum. BB HoF er oprettet af Steffen Wich og Michael Piloz.

Aktiviteter
2. Der afholdes et møde årligt. Mødet afholdes i forbindelse med den første Bakken Bears' hjemmekamp i november måned, og er for medlemmer af BB HoF.

Optagelse af medlemmer
3. Ved stiftelsen af BB HoF optages et antal medlemmer, udvalgt af stifterne. Stifterne er automatisk medlemmer i BB HoF.

4. Herefter kan der kun optages medlemmer ved det årlige møde. Medlemmerne af BB HoF beslutter om der skal optages yderligere medlemmer, og i givet fald hvem. Mindst 2/3 af medlemmerne skal stemme for, før et medlem kan optages.

5. Medlemmerne af BB HoF udpeger hvert år en screening committee, der består af i alt fire personer. Deres virke beskrives nedenfor.

6. Medlemmerne af BB HoF "modtager" ved deres indtræden en særlig BB HoF-skjorte.

Udpegningskriterier
7. Som medlemmer af BB HoF kan optages personer, jf. nedenstående kriterier.

INDSTILLINGSPROCEDURE
Kandidater skal opfylde følgende krav for at være gyldige til at blive indstillet til Bakken Bears Memorial Basketball Hall of Fame:

Spillere: En spiller må have stoppet sin karriere to (2) hele år før spilleren er indstillingsberettiget.

Coaches / trænere: En coach må have stoppet sin karriere to (2) hele år, eller - hvis coachen stadig er aktiv - have været coach i mindst ti (10) år før coachen er indstillingsberettiget.

Ledere: En leder må have stoppet som leder i to (2) hele år, eller - hvis lederen stadig er aktiv - have været leder i mindst ti (10) år før lederen er indstillingsberettiget.

Bidragsyder: En person, der yder væsentlige bidrag til klubben eller basketball-sporten på anden vis, vil altid være indstillingsberettiget.

Nomineringsproces
"Nomineringspakken" inkluderer en udfyldt nomineringsblanket, et støttebrev fra den person, der indstiller personen samt nyhedsklip, avisartikler eller anden informativ data om kandidaten.

Nomineringsblanketten og det tilhørende materiale skal sendes til Bakken Bears Memorial Basketball Hall of Fame i perioden, der begynder 1. januar i det år kandidaten opstilles, og senest 31. oktober samme år.

Alle indstillede personer vil blive præsenteret for den til formålet udpegede "Screening komité" til gennemgang.

Screening komitéens arbejde
Der er fire personer i Screening komitéen. De gennemgår kandidaternes basketball-mæssige kvalifikationer, og anbefaler hvilke personer, som bliver præsenteret for Bakken Bears Memorial Basketball Hall of Fame til anbefaling for optagelse. Tre eller fire af Screening komitéens medlemmer skal stemme for, før en kandidat kan præsenteres for Bakken Bears Memorial Hall of Fame med anbefaling om optagelse.

Formålet med Screening komitéen er udførligt at gennemgå kandidaternes basketball-mæssige karriere, før end der stemmes om, hvorvidt en person skal indstilles til at blive bedømt i Bakken Bears Memorial Basketball Hall of Fame.

Hvis en kandidat ikke bliver valgt af Screening komitéen i tre (3) år i træk, vil personens kandidatur bliver sat i bero i tre (3) år, og vil således ikke være valgbar til indstilling i denne periode. Efter denne tre-års periode vil kandidaten igen være valgbar til genovervejelse i godkendelseskomitéen.

Æreskomitéen
Formålet med æreskomitéen er udførligt at gennemgå kandidaternes basketball-mæssige karriere, før end der stemmes om, hvorvidt en person skal indstilles til at blive optaget i Bakken Bears Memorial Hall of Fame. En kandidat skal have 3/4 af stemmerne for at blive valgt til Bakken Bears Memorial Hall of Fame.

Æreskomitéen består af medlemmerne af Hall of Fame.

Hvis en kandidat ikke bliver valgt af æreskomitéen i fem (5) år i træk, vil personens kandidatur bliver sat i bero i fem (5) år, og vil således ikke være valgbar til Bakken Bears Memorial Hall of Fame i denne periode. Efter denne fem-års periode vil kandidaten igen være valgbar til Bakken Bears Memorial Hall of Fame.

For yderligere information om valgprocessen eller modtagelse af indstillingsblanket, kontakt venligst Bakken Bears Memorial Basketball Hall of Fame på www.bakkenbears.com