BakkenBears

JAKOB FREIL OG CRAIG PETERSEN STOPPER I BEARS

Jakob Freil, teknisk træner i Bakken Bears, stopper i Bakken Bears for at få mere tid til familien og få tid til opstart af selvstændig virksomhed. Jakob Freil har været i Bears i tre sæsoner, og han påtænker at holde en pause fra basketball.
Også Craig Petersen siger farvel til Bakken Bears. Den rutinerede canadier skal efter sommerpausen være spillende træner i Svendborg. Craig siger til bakkenbears.com: "Jeg har været meget glad for at bo i Århus og spille i Bakken. Jeg synes, at tilbuddet fra Svendborg var så fristende, at jeg ikke kunne sige nej til det. Jeg er jo ikke 20 mere og har på det sidste tænkt meget over, mit fremtidige virke i basketball. Derfor synes jeg, at et år som spillende træner i Svendborg er en god løsning for mig." Vi vil gerne takke både Jakob og Craig for deres tid i og omkring Bakken Bears og ønske held og lykke fremover.
Læs om Jakob Freils beslutning i Stiften. Du kan også læse mere om Craigs flytning til Svendborg på danskbasket.dk og i Horsens Folkeblad

SØREN EGE I SLUTSPILLET!
- Jens Jensen i nedrykningsdrama

Det lykkede, noget overraskende, for Søren Ege og Esse Imola at kvalificere sig til oprykningslutspillet i Italien. Søren Ege siger til bakkenbears.com: "Det er en stor overraskelse for mig, at vi kommer i slutspillet. Der var ingen som havde regnet med det hernede; så alle er glade". Imola har en kamp tilbage i grundspillet inden slutspillet starter.
I Spanien er situationen noget anderledes for en anden tidligere bjørn. Jens Jensen og Los Barrios skal nemlig vinde den sidste kamp for at være sikre på at forblive i den spanske 2. division. Jens og Los Barrios spiller forhåbentligt sidste kamp i aften når Tarragona kommer til den spanske solkyst.
Se bl.a. statistikker, kampreferater og stillingen fra den italienske 2.division eller den spanske 2.division

ERIC BELL ÅRETS SPILLER
Eric valgt for anden gang

I forbindelse med den anden DM-finale i Vejlby-Risskovhallen, blev årets coach og årets spiller kåret. Årets coach blev Mads Christensen fra Svendborg, der i næste sæson coacher bronzevinderne fra SISU. Årets spiller blev Bakken Bears' skadede amerikaner, Eric Bell. Bell blev også kåret som årets spiller i 1999/00-sæsonen - og har derudover to pokalfightertitler (1999, 2002) fra sine fire år hos Bakken Bears. Tillykke til Eric Bell med den meget fornemme hæder - valgt af alle spillerne i Basketligaen. Læs mere om Eric Bell

MADS SIGERSTED ÅRETS HOLDSPILLER

Siden 1973 har Skovbakkens bedste herrehold valgt årets holdsspiller. I 2002/03 blev det med endog meget overbevisende margin Mads Sigersted, der vandt pokalen. Bakken-anføreren blev dermed kåret for anden gang, efter også i 1998 at have fået pokalen. Vi vil også gerne fra web-redaktionen ønske tillykke med den flotte pokal!
Se alle modtagerne gennem tiderne

BFC DANSKE MESTRE
67-77 nederlag til Bakken Bears i anden finale

Bakken Bears tabte søndag den anden DM-finale med 67-77 (35-36) efter en underholdende kamp. BFC kan dermed lade sig hylde som danske mestre efter bare to af de maksimale tre kampe. Topscorer for Bakken Bears og dagens bedste spiller blev Marek Ondera med 21 points - A.D. Smith scorede 17 for BFC.
Se stats på basketligaen.dk eller læs sæsonens sidste boxscore.
Læs også Jyllands-Postens artikel "De rigtige mestre", JP-Århus Eric Bell forlader Bakken Bears og Stiftens to artikler: Guld-Krone piftede sit gamle hold" samt Bell stopper - Ondera venter.

HUSK 2.FINALE PÅ SØNDAG!

På søndag den 13. april kl. 18.00 spilles Bakken Bears den anden DM-finale imod BF Copenhagen. Kampen spilles i Vejlby-Risskovhallen.
Billetter til den kamp koster kr. 70 for voksne og kr. 30 for børn (til og med 17 år).
Der vil ikke være mulighed for at bestille billetter i forvejen. Da sæderne i Vejlby-Risskovhallen er unummererede, tilrådes det at komme i god tid.
Du kan iøvrigt allerede nu læse første optaktsartikel i Stiften: "Bears-spillere til alvorlig samtale"
Vel mødt på søndag!!!

4 DAGE TIL FINALEN
Vidste du det??

- BFC og Bakken Bears er begge ubesejrede på hjemmebane
- Jesper Krone, Jens Laulund, Kenneth Webb, Anders Ellegaard og Eric Bell har alle "spillet" på begge hold
- BFC og Bakken har mødt hinanden tre gange i år - hvilket har resulteret i to sejre til førstnævnte...
- BFC har vundet de sidste tre titler, der er spillet om i dansk basketball (DM+pokal) - Bakken fire i træk inden da
- Bakkens Martin Thuesen og Nicolai Iversen har aldrig deltaget i en DM-finale - det samme kan ikke sige om Mads Sigersted, som har spillet med i seks!

BAKKEN BEARS - BF COPENHAGEN
Søndag den 13. april 2003 kl. 18.00
Vejlby-Risskovhallen, FINALE

Efter den sikre hjemmesejr i førstekamp må BFC tage favoritrollen på sig inden den anden og måske afgørende finale. At det var et sviende nederlag bjørnene var ude for i Farum er der ingen tvivl om; således kaldte anfører Mads Sigersted allerede i bussen hjem fra Farum til et spillermøde, hvor indsatsen i kampen skulle diskuteres. Alt tyder dermed på, at det er nogle opsatte bjørne, som vil vise, at kampen i Farum var en svipser.
Læs hele foromtalen - eller optakten i Stiften og i JP

EGE VÆK FRA DEN ITALIENSKE BUND

Søren Eges Imola-hold har vundet seks af de seneste otte kampe, og er nu tættere på en slutspilsplads end inden Ege kom derned!. Stiften har skrevet en artikel om Søren Ege -
læs den her!

SIKKER SEJR TIL BEARS
88-70 over Holbæk i semifinalen

Takket være en god start, vandt Bakken Bears den første DM-semifinale over Holbæk med 88-70 (27-9, 48-26, 66-50). Eric Bell blev topscorer med 19 points, mens Marek Ondera scorede 17. Chris Hardaway scorede 28 points for Holbæk. Kamp to spilles i Holbæk på onsdag kl. 19.00.
Læs boxscoren
Se statistikkerne her eller læs hvad Politiken eller Stiften skriver om kampen

HOLBÆK - BAKKEN BEARS 79-86
Semifinale; Bjergmarkshallen, Holbæk

Med en super præstation og 33 points, var Marek Ondera en af hovedårsagerne til at Bakken Bears kvalificerede sig til sin sjette DM-finale på syv år. Marek Ondera scorede 14 af sine 33 points i sidste periode, hvor Bakken afgjorde en meget tæt kamp. Ondera fik god assistance af Nicolai Iversen, der scorede 19 points på bare 10 skud - og han supplerede med 12 rebounds. Med sejren er Bears klar til DM-finalen mod BF Copenhagen. Det er andet år i træk de to hold mødes i slutspillet. Første kamp spilles søndag den 6. april i Farum Arena. Se boxscoren
Læs Peter Eilertsens artikel i stiften Udsigt til gyser om DM, Søren Olsens i politiken Holbæk solgte sig dyrt samt Thomas Sørensens i Horsens Folkeblad Favoritter i finalen. Se også DR-sportens indslag (7:08-8:40)

HVOR KLOG ER DU EGENTLIG??

Vinderne af konkurrencen er nu blevet kåret. Det er desværre stadig ikke lykkedes alle klubber at indtaste statistikker, så vi har fjernet et enkelt spørgsmål fra konkurrencen. Der var kun to indsendte besvarelser med syv rigtige og efter lodtrækning blev vinderen Morten Bjerring! 11 ud af 133 deltagere havde seks ud af syv rigtige. På de efterfølgende pladser fulgte Lars Nyhus og Casper Hvejsel. Vi takker for deltagelsen og ønsker vinderne tillykke.
Se de rigtige svar

BAKKEN BEARS MED I SAMARBEJDE?

Ifølge JP Århus er Bakken Bears med i et storstilet elitesamarbejde med fire andre eliteidrætsklubber i Århus - og skifter navn til SC Aarhus. FC Aarhus og Tom Matthiesen står bag. Læs hele artiklen i JP Århus
Århus Stiftstidende har torsdag flere artikler vedr. samme mulige samarbejde. Læs følgende artikler af Peter Eilertsen og Jan Schouby: FC Aarhus på nye frierfødder, Basket-formand til FC Aarhus - måske, AGF frygter ikke konkurrencen og Fodbolden siger nej til nyt ægteskab